Ja, så er sommerstemningen mere eller mindre slået ind hernede. Først var der lige en uge i Sydfrankrig og dernæst besøg fra Danmark - og det fortsætter i samme stil weekenden over. Dejligt må man sige, om end vejret er lidt varierende. Blev netop nu fanget i en tordenbyge, men det kender man jo også fra Danmark.
Ellers krydres det hele med lidt arbejde, der dog til dels sinkes af, at alle andre jo ganske naturligt holder ferie. Så ens mail-indbakke fyldes med autosvar om forskellige folks ferier og lignende. Ja, ja. Den nymodens teknik.
Weekenden står ellers på en spændende udflugt ud i det belgiske øl-land. Der er bryggerier i både Wallonien og Flandern på programmet, så det bliver rigtig spændende. Bilen får i høj grad tjent sig ind i disse uger, hvor den bragte os til Sydfrankrig og nu altså rundt i Belgien for så i næste uge at bringe os til Danmark. Og særligt alle de smarte finesser sættes der pris på så som air condition og en glimrende brændstof-økonomi. Det ser jo lovende ud, når man (ned ad bakke) får at vide, at man endnu kan køre 1.500 kilometer inden tanken er tom... nå ja, den er vist lidt fintfølende.
fredag, juli 20, 2007
Abonner på:
Opslag (Atom)