Det var fantastisk!

Hverken mere eller mindre. Vores bryllup i lørdags var simpelthen
fantastisk. Alt flaskede sig. Dagen var vejrmæssigt i sig selv en lille
oase mellem vindomsuste og regnfulde dage. Kagen var som den skulle være
- det var jo amatører, der havde været i gang. Maden var perfekt.
Serveringen klarede det med stor succes. Gavebordet var aldeles
overvældende. Og så var der gæsterne. 87 glade og feststemte mennesker,
der alle gjorde deres ypperste for at vi havde en helt speciel og
mindeværdig dag. Det var så godt, at selv ikke min mors tur på
skadestuen kunne ødelægge det for os. Hun holdt selv humøret højt,
hvilket hjalp utroligt meget, så det var kun et minus, at hun og min far
gik glip af bryllupsvalsen. Og vores lille tango-session lykkedes. For
ikke at nævne, at jeg fik lov at sole mig i lyset fra en kreds af
dejlige piger, som jeg desværre ikke nåede at danse med allesammen,
selvom det overraskende gode band (vi anede jo ikke hvem de var)
forsøgte at strække Sweet Home Chicago så langt som muligt.
Jamen altså. Hvad mere kan man sige end: Tak! Og det rækker ikke engang
til at beskrive den varme, man fyldes med, når man tænker på stemningen
og talerne. Lykke - er vist det rette ord.