tirsdag, oktober 02, 2007
Igen lidt nye detaljer
Jeg har nu indsat en lille klik-bar ikon her til højre med en google-kalender. Det er så forbeholdt andre med google-kontoer, så se nu at skaf jer sådan en. Nå, det er nu mest lidt for sjov, men sagen er, at andre med en gmail eller en google konto kan abonnere på min kalender, hvorved de kan se, hvad jeg skal og hvornår jeg er optaget. Om det er så smart som det lyder, vil jeg lade tiden vise.
mandag, oktober 01, 2007
Lidt om navne og sammenfald
Det kan selvfølgelig tolkes som navlebeskueri eller selvglæde, men af og til søger jeg lige på mit eget navn på google. Og det er nu altså bare af nysgerrighed. "Anders Kristian" bringer faktisk denne blog frem som det første hit og så følger lidt forskelligt andet, der også relaterer sig til undertegnede, så jeg kan vist ikke kaldes usynlig på nettet længere. Nå, men det var nu ikke det jeg ville sludre om. Jeg lagde mærke til at nede som nr. 10 eller 11 på google kom en anden Anders Kristian Andersen. Han var så til gengæld født i 1882 og var derfor at finde på et stamtræ. Det der så er endnu mere interessant er, at han havde fødselsdag samme dag som jeg, og det synes jeg er lidt sjovt. Ikke?
Og så blev det mandag...
Ja, så er man tilbage i den vante gænge efter en tur til Strasbourg mm. Ikke ligefrem opløftende med vejret hernede, men man bliver nok bare nødt til at indse, at den sommer bare aldrig kommer. Eller også var den der i april. Og der troede man jo ikke lige på det.
Nå, ellers står ugen på en smuttur til Danmark henover weekenden. Det store BONNÉN topmøde finder sted i Vejle med kapsejlads og andre sjove ting på programmet. Det skal nok blive underholdende. Ellers er der ikke så meget på programmet andet end det sædvanlige. Der skulle så nok blive tid til at sidde og læse lidt i et par gode bøger. Har netop fundet "Gudernes tungemål" af Hans Brix frem. En lidt gammel sag om lyrik mm. men det er lige et emne, der passer mig i denne tid. Lidt ny viden er altid godt at booste sig med. Og jeg må jo ærligt indrømme, at den genre er et stort hul i min gymnasieopdragelse. Der var et eller andet der glippede, og jeg mener ikke selv at være skyld i det. Så nu må jeg så arbejde lidt på den sag på egen hånd.

Abonner på:
Opslag (Atom)