Man kan vel næppe kalde det vintervejr, når det regner hele tiden og temperaturen holder sig et stykke over frysepunktet. En smule deprimerende, men vi fik da så til gengæld en solrig lørdag i sidste weekend. Det skal man jo ikke brokke sig over, men det er sørme svært at klæde sig rigtigt på. Enten har man det for koldt eller også har man det alt for varmt - og man bliver drivvåd af regnen under alle omstændigheder.
Ja, det lille eksperiment jeg satte igang den anden dag skal lige videreføres idag. Jeg faldt over en blog, hvor samme emne (altså SEO) var under behandling, og her var der en lille fidus, som jeg nu prøver af. Det går i sin enkelthed ud på, at man opretter en konto hos f.eks. yahoo.com med gratis email osv. Det er der intet nyt i, men nu har søgemaskinerne så fundet på, at man kan få sin egen startside. Dvs. at man kan lade yahoo være startside på ens browser og så kan man selv bestemme, hvilke smarte deltaljer der skal være på denne startside. Det kan være en lille kasse med vejrudsigt - meget a propos - eller en lille kasse med nyheder eller en lille kasse med feeds fra de sider eller weblogs på internettet, som man gerne vil følge med på uden at gøre det store ved det. Her kan man med andre ord give yahoo adressen på denne blogs feeds og så henter yahoo selv nye poster ind til min forside under min konto. Fidusen er så, at jeg nu kan skrive lidt om tolk, tolkning fra dansk til ungarsk og lingvist, og så ser yahoo om ikke særligt længe, at der igen er links til Lines hjemmeside, og derved får hun så endnu en stemme på det hersens internet-demokrati (ja, sådan opfatter Google faktisk internettet og link'sne).
Nå, det var så dagens SEO-lektion. Om det virker på vi stadig lige vente og se, men det er nu lidt sjovt.
Ellers står dagen på lidt franske øvelser, mails, leg og andre anstrengende ting. Line er i Strasbourg, så Ea og jeg her alene hjemme. Igår legede vi bl.a. med et lille tegneprogram på min computer. Det er Tuxpaint, der er for 3-12-årige ifølge hjemmesiden, men min datter er jo så fremmelig, at vi allerede nu går igang. Det smarte er, at tastaturet er låst af programmet, så Ea kan trykke ligeså meget hun vil, uden det skaber problemer. Desuden er der lyd på alle tegnefunktionerne, så der er en mangesidet oplevelse. Og man kan tegne med katte!!! Ja, det lyder underligt, men er temmelig sjovt.
Nå, nu må jeg videre i det travle program...
onsdag, januar 17, 2007
mandag, januar 15, 2007
Links og forsøg
Det skal jo ikke være en hemmelighed, at jeg har brugt lidt tid på at læse om, hvordan internettet fungerer og særligt om, hvorfor nogle hjemmesider dukker op som nummer ét, når man laver søgninger på Google, mens andre måske slet ikke dukker op, til trods for at det er mere relevante søgninger. Det er en ganske interessant verden at bevæge sig ind i. Dem, der ved noget om det, kalder det SEO (search engine optimization) og den danske version hedder så søgemaskineoptimering. Nogen siger, man sagtens kan snyde søgemaskinerne, mens andre siger, det er lidt af et lotteri. Og så er der dem, der sælger hele løsninger med support og den slags i dyre domme. Overfor dem står der så en flok nørder (i ordets bedste betydning), der oprigtigt advarer mod at betale i dyre domme for support, for det er der tilsyneladende ikke brug for. Man skal blot optimere siden én gang og så kan man løbende forsøge at blive set mere med f.eks. flere links fra andre sider på nettet.
Nå, sagen er nu, at Lines hjemmeside, der gerne skulle være hendes professionelle platform på nettet, ikke altid dukker op, når man søger efter f.eks. tolk eller lingvist. Som et lille forsøg vil jeg derfor indsætte et par links her, da det muligvis kan skabe øget synlighed. Nogen vil kalde det snyd, men jeg vil blot kalde det udnyttelse af mulighederne, vi har på hånden. Altså vil vi gerne have at Lines side kommer frem når man søger på tolk og når man søger på lingvist. Ifølge eksperterne er det vigtigt, at man ikke blot skriver adressen, dvs. www.lingvisten.dk da det jo ikke er det folk søger efter. De søger efter tolk og lingvist og derfor skal "tag'et" (ja her et smart ord fra SEO-eksperterne) være søgeordet.
Hermed slutter så første lektion og test i søgemaskineoptimering her fra.

Abonner på:
Opslag (Atom)