 sige. Og så var der jo lige det foreløbige højdepunkt - hvis man i hvert fald tæller syns- og navneindtrykket med - Delirium Tremens. Til trods for navnet og de 8,5 % alkohol var det nu ikke en øl man blev fuldstændig rundt på gulvet af. Og man kom heller ikke til at se de lyserøde elefanter, krokodiller eller fabeldyr, som pryder etiketten. Næh, det var blot en velsmagende lysere øl, der udmærket kan drikkes til mad.
 sige. Og så var der jo lige det foreløbige højdepunkt - hvis man i hvert fald tæller syns- og navneindtrykket med - Delirium Tremens. Til trods for navnet og de 8,5 % alkohol var det nu ikke en øl man blev fuldstændig rundt på gulvet af. Og man kom heller ikke til at se de lyserøde elefanter, krokodiller eller fabeldyr, som pryder etiketten. Næh, det var blot en velsmagende lysere øl, der udmærket kan drikkes til mad.På andre fronter bør det nævnes, at vi nu har fået plader til bilen, og at den er blevet prøvekørt. Og nej, det var ikke i sammenhæng med prøvesmagninger af ovennævnte øl. Jeg tror ikke, jeg behøver yderligere udfordringer i den brysselske traffik udover, hvad den allerede kan byde på. De har jo fortabt sig til højrevigepligtens glæder og fornøjelser, så man skal sørme tænke sig om, når man kommer fra Norden, hvor hajtænder normalt styrer ind- og udkørsel af rundkørsler o.l.
Nå, men det ser i øvrigt ud til, at solen er nået herned også, så vi snart kan tale med om varmebølge, og hvad der ellers er af nyheder fra Danmark.

 




