tirsdag, januar 13, 2009
Velkommen til 2009!
Så kom vi ind i 2009, og stort set samtidig returnerede vi til Bruxelles, der dagen efter vores ankomst blev dækket i et tykt hvidt lag sne. Ja, det med det hvide gik jo hurtigt over i en lidt grumset grå farve i gaderne, men parken var til gengæld hvid og fin, og der var glimrende kælkemuligheder (se f.eks. billeder på familiens blog. Nu er det så slået over i tø, og endelig begynder det at være sikkert at gå på fortovene igen. Der er ganske enkelt ingen kommunale eller lignende planer for sne her i den belgiske hovedstad. Det er tilsyneladende ikke påbudt at rydde foran sit hus og salt eller sand er ikke lige noget folk eller butikker ligger inde med. Endvidere var trafikken den første dag præget af panik og manglende øvelse i at gebærde sig i let sneføre. Bilerne skøjtede rundt og jeg se endda et par unge fløse, der tilsyneladende mente, at det glatte føre nu skulle udnyttes til lige at afprøve evnerne i at glide rundt i svingene. En smule hasarderet i de små gader, må man sige.
Abonner på:
Opslag (Atom)