Det har været en lille smule trist på det seneste her i Belgien. Altså 
når det angår vejret. Koldt og trist. Og en følge deraf har været, at 
jeg har hostet og nyst og pudset næse i snart lang tid. Kedeligt 
kedeligt. Men nu skinner solen, og vinduet står åbent, og det er dog kun 
5. marts. Dejligt må man sige.
Tiden går som sædvanligt hurtigt med alle de små gøremål man har. Nu 
hvor Line er begyndt at arbejde igen, skal jeg jo have Katinka med, når 
jeg afleverer Ea i skole. Så det tager lidt længere tid. Særligt når 
forkølelse tager 60 % af ens energi. Var ellers lige kommet godt i gang 
med at løbetræne igen ved hjælp af min meget insisterende 
telefon-træner. Ja, Line gav mig den smarteste telefon i 
fødselsdagsgave. Der var pulsmåler og skridttæller inkluderet, og så kan 
man ellers hører en venlig men bestemt damestemme kommandere én op og 
ned i tempo, mens man løber. Det er faktisk lige, hvad jeg har brug for.
Derudover planlægges den store fest. Der er sørme mange detaljer, der 
lige skal ordnes og passes ind, men det begynder da at ligne noget. En 
fest bliver der i hvert fald. Og gæster kommer der såmænd også...
torsdag, marts 05, 2009
Abonner på:
Kommentarer (Atom)

 




