Pyhh, belgisk snevejr

Jeg var lige ved at være bekymret for, at vi ikke ville nå at få glæde
af sneen - altså sneen i Danmark. Men nu betyder det ikke så meget om vi
når hjem til den danske sne, for vi har fået så rigeligt her i Belgien.
Og det skaber kaos af dimensioner. Som sidste år er der overhovedet ikke
noget beredskab til den slags, så der er endnu ikke hverken ryddet sne
eller saltet. Bilerne skøjter rundt - for selvfølgelig kan man da køre -
og jeg så bl.a. en lille Renault der stille og roligt gled ind i en
holdene bil, fordi føreren af førstnævnte ikke lige havde styr på
sagerne. Det spærrede så den resterende trafik i den gade. Og nu er der
jo en del bakker her i byen, så det hele stopper lidt, når man skal
opad. Det ender med at alle byens biler holder nede i et hul. Så bliver
der fredeligt her hos os, for det er lidt oppe på bakken.

Baby on board

Jeg fatter simpelthen ikke disse bagrude-skilte, hvor der står Baby on
Board. Betyder det mon, at føreren undskylder sin kørsel, men at han/hun
selvfølgelig vil køre som død og djævel, så snart spædbarnet er
afleveret i institution (sådan virker det til tider). Eller betyder det
mon, at føreren mener, at alle andre bør køre ordentligt fordi der er en
baby i bilen. I så fald er der vel grønt lys for at køre tåbeligt, hvis
der ikke er en baby i bilen. Altså siger man jo mere eller mindre, at
det er helt i orden at køre som en idiot, når der "kun" er voksne i
bilen. Jeg tror, jeg vil lave mig et skilt, hvor der står "living
creature on board - and would like to stay as such".

IKEA tour de force...

Vi tog lige 5½ time i IKEA i fredags. Stik den! Og ja, pigerne var med, så det er en hardcore familien Krogager Andersen, der power shopper, når der virkelig skal shoppes. Der blev købt låger til reol, spisebord, lamper, billedramme, potteskjuler og så det løse, der altid smutter med, når man besøger dette utroligt intelligent opbyggede marked. Ens behov vokser jo nærmest eksplosivt, når man ser, hvor smart og moderne man kan indrette sig, hvis bare man lige køber sådan én og sådan én.
Men vi er nu ganske godt tilfredse selvom, der smuttede lidt ekstra med. Vi fik alt det vi kom efter (lige bortset fra et sengetelt til Ea) og vi fik svenske kødboller og pommes frites, så der var rimelig tilfredshed over hele fronten næsten samtlige 5½ time.

Og der flyttes og flyttes...

Vi er ved at være færdige med den nok længste flytning overhovedet. Dvs. vi fik nøglerne den 9. oktober og har så taget en kasse eller to i ny og næ. Foreløbigt er det gået ganske stille og roligt og umiddelbart ser det fornuftigt ud. Vi skal nok nå det med andre ord. Om vi så får varme i den nye lejlighed er en helt anden sag for først var der lukket for gassen - af endnu uklare årsager, og da der så endelig kom et par fyre for at åbne idag, så fandt den ene, at selve installationen var så klamphuggeragtig, at de ikke ville åbne alligevel. Så nu skal vi lige have en VVS'er forbi i morgen eftermiddag og derefter et nyt besøg af disse friske fyre. Om det er noget specielt belgisk skal jeg lade være usagt, men tanken er meget nærliggende...

Det vildeste styrt

Så har man prøvet det med. Heldigvis uden den nyligt omtalte spænde-på-cykel og desuden uden passagerer. Og det var sørme godt det samme. Jeg tog nemlig det vildeste styrt lige uden for Parlamentet midt på Place Luxembourg i går. Ja, det var vel cirka det mest dramatiske, der skete i det område denne dag. Der var lige et par brosten, der var blevet sæbeglatte af regn og skidt, og pludselig smuttede cyklen. Sært nok kunne jeg følge hele styrtet og nå at tænke en masse (sådan føltes det i hvert fald), så jeg besluttede mig tilsyneladende for at lade tingene gå sin gang. Det resulterede i en vældig glidetur (jeg rejste mig ca. 2 meter fra cyklen) henover brostenene, hvorved jeg blev plaskvåd, men ellers var der kun en lille hudafskrabning på skinnebenet. Den mest forskrækkede var vist en medcyklist, som jeg netop havde overhalet. Sikke noget.

Moderne transportmidler

Susanne Birchow og alle mulige andre fitness-eksperter kan godt pakke sammen og gå hjem. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har banket min fedtprocent ned på nul og forøget min muskelmasse markant uden at betale en øre for det. Og hvordan går det så til? Jo, man bosætter sig i en by med mange bakker, anskaffer en cykel, en barnestol og en påhængscykel og knokler så ellers rundt til skole og vuggestue med sine døtre et par gange om dagen. Det ser nogenlunde sådan ud:

Bilfri dag - noget af det ringeste...

Ja, så var der i går endnu engang bilfri dag i Bruxelles. Som sådan en ganske glimrende ide. Det bliver man jo nødt til at synes, når man er en af de ca. 4 % af Bruxelles befolkning, der bruger cyklen til hverdag. Eneste lille hage ved den belgiske version af fænomenet er, at folk lader anarkiet råde. Alle færdselsregler bliver sat ud af kraft og man vader rundt midt på vejen, hvor de til lejligheden afstøvede cykler så bliver slingret rundt overalt. Oven i denne allerede opbyggede skepsis (vi har jo oplevet det et par gange) fik vi så i går en overdosis, idet vi havde arrangeret en tur til Gent samtidig med, at vi så havde overset, at der netop var bilfri dag. At de så i år havde udvidet vanviddet til også at gælde helt ud til motorvejen - dvs. også herude ved os - betød, at vi pludselig blev standset af en spontan politiblokade, blev gennet ind til siden og bedt om at efterlade bilen, hvor vi nu var. Alternativt vankede der en bøde. Raseriet var ganske svært at tøjle, når man pludselig stod på gaden med børn og pakkenelliker og så i øvrigt ca. 50 km til Gent. Det blev ikke bedre af, at der kørte masser af biler rundt - vel at mærke side om side med politibiler, der ikke gjorde en fløjtende fis ved det. Tanken om, at det hele skete den første gang jeg overhovedet kørte i min bil i den forgangne uge, var kun med til at gøre det hele værre.
Heldigvis var der andre - læs: Line - der kunne holde hovedet koldt, så vi kom til Gent med tog og havde en dejlig eftermiddag hos gode venner.

Indkøb af kajakker

Nu fik jeg vist nærmest sagt tidligere, at det eneste denne ferie var gået ud på, var projekter i sommerhuset. Det er nu ikke helt rigtigt, idet en stor plan for ferien var at få sat gang i indkøb af kajakker. Nu var vi jo blevet så usædvanligt vel-begavede til vores bryllup, så det var kun et spørgsmål om at bestemme sig for, hvilken type og slags vi ville have. I udgangspunktet var det lidt svært at finde ud af, hvor man skulle indlede sine undersøgelser af marked og materiel, men til at held havde vi så også fået noget så eksotisk som en gourmet-kajak-weekend i bryllupsgave, så i festligt og dejlig vennelag fik vi både afprøvet to forskellige typer kajakker, indøvet X-redning og H-redning for ikke at nævne indtagelsen af langtidsstegt kyllingelår (ca. 4 timer over bål), lammeragout og en lang række andre specialiteter, der i en lind strøm dukkede op af Janes taske. Alt i alt en helt fantastisk hyggelig weekend, der så efterfølgende resulterede i, at vi hastede til Surf og Ski i Horsens og investerede i to kajakker samt alt det udstyr, der nu hører sig til. Vi fik en god pris og nåede så i den sidste uge af ferien både at prøve nyindkøbene på lidt længere ture, men også i ganske høje bølger. Man kan faktisk surfe i en kajak!

Projekter i sommerhuset

Ferie skal jo ikke kun være ferie i ordets måske mest oplagte betydning. Der skal jo gerne være lidt projekter, når nu man har anskaffet sig et sommerhus. Så den seneste måned har - foruden almindelig ferieren og socialiseren med venner og familie - stået på et lille terrasseprojekt i den fuldstændigt usandsynligt og meningsløst lange indkørsel, der var anlagt ved sommerhuset, da vi købte det. Det indebar bl.a. anlæggelsen af en lille faskine (sig det ikke til nogen...), flytning af vel omtrent 2 tons sten, sining af sand, sten og jord og så alt det løse. Resultatet er foreløbigt godkendt, men nu venter vi så på, at der dukker noget græs op. Forhåbentlig bliver græsfrøene liggende og ikke blæst væk i efterårsstormene. For ikke at nævne skyllet væk af skybrud og deslige. Billederne her er en slags før og efter selvom, der måske ikke lige kan ses den store forskel.

Billeder af far selv...

Ja, det er vel de fleste fædres lod, at de kommer til - mere eller mindre bevidst - at tage hånd om familiens fotografiapparat. Derved bliver der en naturlig overvægt af billeder i samlingen med motiver af pigerne. Nu er det egentlig ikke noget, jeg er bekymret over, men derimod bliver jeg bare så meget mere begejstret, når der endelig dukker et billede op af far her. Som f.eks. her fra Grenen ved Skagen, hvor Line og jeg for nyligt tilbragte et dejligt døgn uden børn. Første gang i meget lang tid, hvor vi bare kunne være os. Det udnyttede vi til at fornøje os med god mad, lange gåture og så en supersjov nat i Skagens byliv - jo jo, vi var såmænd på Buddy Holly.

Belgien - kort...

Så har man hørt det med. Nu har de gode belgiere været ved at renovere deres Palais de Justice (jeg tror nok, det er højesteret) i så lang tid, at de skal til at renovere... ja, hvad tror I? Stilladset selvfølgelig. Efter 20 år er det ikke længere sikkert at benytte stilladset, så nu skal de lige have det renoveret/udskiftet før de kan fortsætte det egentlige arbejde. Velkommen til Belgien!

Og a propos belgiere, så kørte der en af de særlige forbi mig på gaden den anden dag. Det var vel en slags motionist, for manden havde cykelshorts på. Detaljen ved dette billede var blot, at han kørte på scooter. Men, det er vel tanken, der tæller. Om det så er benzin-tanken eller noget andet...

Så kan de lære det...

de svenskere. Det kan godt være, de har ham der Zlatan, men det var da ikke imponerende, hvad han fik ud af gårsdagens anstrengelser. Jeg fornøjede mig ved at se kampen på byens nok mest besøgte sportsbar Fat Boys, der ligger lige uden for parlamentet. Ejeren - en amerikaner - har simpelthen fundet den mest fantastiske beliggenhed. Manden må snart være mange-millionær. Han havde sat storskærm op i dagens anledning og selvfølgelig sørget for, at der var Carlsberg til alle danskerne. Jeg foretrak nu Guinness. Det er nok lige så modsætningsfyldt som Carlsberg, men er da en bedre øl...

Det var fantastisk!

Hverken mere eller mindre. Vores bryllup i lørdags var simpelthen
fantastisk. Alt flaskede sig. Dagen var vejrmæssigt i sig selv en lille
oase mellem vindomsuste og regnfulde dage. Kagen var som den skulle være
- det var jo amatører, der havde været i gang. Maden var perfekt.
Serveringen klarede det med stor succes. Gavebordet var aldeles
overvældende. Og så var der gæsterne. 87 glade og feststemte mennesker,
der alle gjorde deres ypperste for at vi havde en helt speciel og
mindeværdig dag. Det var så godt, at selv ikke min mors tur på
skadestuen kunne ødelægge det for os. Hun holdt selv humøret højt,
hvilket hjalp utroligt meget, så det var kun et minus, at hun og min far
gik glip af bryllupsvalsen. Og vores lille tango-session lykkedes. For
ikke at nævne, at jeg fik lov at sole mig i lyset fra en kreds af
dejlige piger, som jeg desværre ikke nåede at danse med allesammen,
selvom det overraskende gode band (vi anede jo ikke hvem de var)
forsøgte at strække Sweet Home Chicago så langt som muligt.
Jamen altså. Hvad mere kan man sige end: Tak! Og det rækker ikke engang
til at beskrive den varme, man fyldes med, når man tænker på stemningen
og talerne. Lykke - er vist det rette ord.

Job eller ej,,,

Det er jo et stykke tid siden, jeg sidst var engageret i jobmæssig henseende, og det tænker jeg, at der skal ændres lidt ved. Men, hvad er det så lige man skal kaste sig over. Tjaa, af en eller anden grund dukker der altid noget op, lige når jeg begynder at have den slags tanker. Således dumpede der en mail ind i indboksen igår angående en mulig undervisningsstilling. Og samtidig har jeg kig på en stilling som konsulær medarbejder på den danske ambassade. Så nu skal der bare overvejes, hvilke muligheder det giver.