Jeg var lige ved at være bekymret for, at vi ikke ville nå at få glæde 
af sneen - altså sneen i Danmark. Men nu betyder det ikke så meget om vi 
når hjem til den danske sne, for vi har fået så rigeligt her i Belgien. 
Og det skaber kaos af dimensioner. Som sidste år er der overhovedet ikke 
noget beredskab til den slags, så der er endnu ikke hverken ryddet sne 
eller saltet. Bilerne skøjter rundt - for selvfølgelig kan man da køre - 
og jeg så bl.a. en lille Renault der stille og roligt gled ind i en 
holdene bil, fordi føreren af førstnævnte ikke lige havde styr på 
sagerne. Det spærrede så den resterende trafik i den gade. Og nu er der 
jo en del bakker her i byen, så det hele stopper lidt, når man skal 
opad. Det ender med at alle byens biler holder nede i et hul. Så bliver 
der fredeligt her hos os, for det er lidt oppe på bakken.
fredag, december 18, 2009
Abonner på:
Kommentarer (Atom)

 




