Bruce er nu lidt sej...

Ja, alstå Bruce Willis. Og hvorfor er jeg så lige kommet til at tænke på ham? Jo, det skyldes først og fremmest, at det lykkedes mig at få min gamle pladespiller i omdrejninger igen i sidste uge, og derefter indledte jeg en grundig gennemrodning af beholdningen fra mine unge dage. Og hvad gemte der sig så her? Et album med Bruce Willis hvor han på ganske udmærket vis har blandet egne numre med gamle slagere fra 60'erne. Nå ja, måske er der en grund til, at han har slået sine folder på skærmen frem for på scenen, men jeg synes nu stadig, at det er en glimrende plade.
Så vidt jeg husker blev den indkøbt alene pga., at det var Bruce Willis. Og det er nok sket ca. i 1987. Dengang havde storesøster fået en pladespiller, og så blev de hårdt optjente avispenge brugt til pladeindkøb i Viborgs førende musikbutik: Sound of Music. Bruce Willis havde indprentet sig hos mig via serien Moonlighting, hvor han spillede sammen med/overfor Cybil Shepherd, og minsandten om der ikke også var et soundtrack fra den serie i min samling. Jo, jeg har da vist haft en Bruce Willis-periode engang. Og læg nu mærke til at det var før Die Hard kom på plakaten. Jeg har jo haft lidt fornemmelse for kommende storhed... og, jeg synes nu også stadig, at han er lidt sej.