Magimix - hurra!

Det store hit, hvad angår julegaver, i den forgangne jul, var helt
sikkert vores nye supersmarte køkkenmaskine - hvem sagde foodprocessor?
- Magimix 5200. Der skal allerede her lyde en stor tak til alle, der gav
os den (det var faktisk nogle stykker alt i alt). Det er ganske enkelt
en fantastisk maskine. Der bliver lige æltet dej til boller på ingen
tid, snittet gulerødder og andet i den genre inden man når at få kigget
sig om, og så kan den endda slynge saft af alskens grøntsager og frugt.
Og det er slet ikke så svært at gøre den ren, som man kunne frygte, så
jeg udnytter enhver lejlighed til at afprøve maskinen. Således har jeg
nu med nogen succes bagt min første roulade nogensinde. Det blev med dej
og flødeskum rørt med Magimixen, så den kom helt til sin ret. Stort er
det - og meget mere venter er jeg sikker på.

Velkommen til 2009!

Så kom vi ind i 2009, og stort set samtidig returnerede vi til Bruxelles, der dagen efter vores ankomst blev dækket i et tykt hvidt lag sne. Ja, det med det hvide gik jo hurtigt over i en lidt grumset grå farve i gaderne, men parken var til gengæld hvid og fin, og der var glimrende kælkemuligheder (se f.eks. billeder på familiens blog. Nu er det så slået over i tø, og endelig begynder det at være sikkert at gå på fortovene igen. Der er ganske enkelt ingen kommunale eller lignende planer for sne her i den belgiske hovedstad. Det er tilsyneladende ikke påbudt at rydde foran sit hus og salt eller sand er ikke lige noget folk eller butikker ligger inde med. Endvidere var trafikken den første dag præget af panik og manglende øvelse i at gebærde sig i let sneføre. Bilerne skøjtede rundt og jeg se endda et par unge fløse, der tilsyneladende mente, at det glatte føre nu skulle udnyttes til lige at afprøve evnerne i at glide rundt i svingene. En smule hasarderet i de små gader, må man sige.

Decembertanker

December er jo på mange måder en modsætningsfyldt måned. Man ser fremad
til den 24., men samtidig ser man tilbage på året, der gik. Der er sørme
sket meget, men det har jo ikke ligefrem afspejlet sig i en kvantitativt
forbedring her på bloggen. Men, indrøm mig dog dog samtidig retten til
at påstå, at der har været mange kvalitativt gode indlæg! Nå, mine
tanker går lige i øjeblikket på, hvordan fremtiden for bloggen skal tage
sig ud. Jeg arbejder jo lige i øjeblikket på at få lavet en ordentlig
hjemmeside (det foreløbige resultat ligger på www.anderskristian.dk),
men om bloggen her så skal flyttes dertil, ved jeg endnu ikke helt. Den
beslutning bliver nok henlagt til det nye år, hvor vi igen får bopæl i
Bruxelles og min tid som folkeskolelærer dermed ophører. Det kunne
betyde lidt mere tid til at tænke over hjemmesider og blogs, men jeg
lover intet, da jeg samtidig bliver fuldtids hjemmegående husfar med
alt, hvad dertil hører af ansvar for pigerne, madlavning, indkøb osv.
osv. En priviligeret tilværelse med andre ord, hvor Line hiver pengene
hjem, og jeg bruger dem i det belgiske sidestykke til Føtex. Glæder mig
allerede for det betyder jo først og fremmest, at jeg får lov til at
være fuldtidsfar. En situation, der ikke er enhver beskåret.
Men altså: tankerne om bloggens fremtid bevæger sig i lidt forskellige
retninger.

(fortsættes - måske)

En rolig weekend...

har vi ikke haft alt for mange af her på det seneste. Der er jo så mange venner og familie, vi gerne vil se. Og så er der simpelthen ikke weekender nok inden jul. Men en lille pause i besøgene har vi så alligevel valgt at holde og det har sørme været rart. Særligt når nu vejret har artet sig, som det har med høj blå himmel, sol og frost i luften. Dejligt.
Det har været helt fantastisk med roen og den friske luft herude i Pøt. Der har da ganske vist været enkelte besøgende i husene i området, men slet ikke nok til at ødelægge stilheden og dermed roen. Helt igennem fantastisk.

... en kort bemærkning om andres børn

Det er næsten en gave, man har fået, sådan at undervise i den lokale
folkeskole over et par måneder. Det var jo ikke lige noget, jeg havde
planlagt i længere tid. Mestendels var det et lidt spontant indfald, da
forskellige ting på jobfronten pludselig tog fart i en lidt spøjs
retning. Nå, men udover at jeg har fået noget at rykke i, og jeg endda
bliver betalt for det, så får jeg også hver dag et lille indblik i andre
menneskers børns adfærd, og derudfra kan man jo så udlede tanker og
ideer om opdragelse af sine egne børn. Det er på godt og ondt. Børn er
jo så hudløst ærlige, så man får fra tid til anden sandheden fra
hjemmefronten. Børnenes hjemmefront vel at mærke. Her sker der sørme
lidt af hvert... og jeg må vist ikke videreformidle den slags, så ikke
mere derfra. Til gengæld kan jeg vist uden problemer hive alle de
erfaringer med mig derfra, og som jeg nu orker. Og det er ikke så få.
Det bedste man kan sige om den sag er, at jeg egentlig føler, at vi selv
gør det ganske godt mht. opdragelse og håndtering af vores egne børn. Så
hver dag er i bund og grund en bekræftelse af, at det går ganske godt.
Det er en dejlig ting.

Og svaret var vist ja....

Det er jo en evighed siden, jeg sidst fik nedskrevet et par ord om dagene og ugerne, der er gået. Og det føles unægteligt som en evighed siden sidst. I korte træk er der sket det, at jeg er gået fra deltidsansat til deltidsansat til næsten fuldtid. Første deltid var redaktørstillingen, der forduftede i tågerne af en konkurs. Dernæst havde jeg efter to telefonopkald en 15 timers vikarstilling på hånden. Den optog så min tid frem til efterårsferien, hvorefter to halvtidsvikariater i alt næsten giver en fuldtidsstilling. Så lige nu slår jeg mine folder i børnehaveklassen samt skole-fritidsordningen på Glud skole. Vikariatet før efterårsferien var den rene barneleg i forhold til at holde styr på 23 bh.kl.-børn. Pyha da! Men, for nu lige at give mit eget ganske og aldeles objektive svar på de i august stillede spørgsmål angående mine evner som folkeskolelærer, så vil jeg da mene, at det skal være et klart og rungende JA! Jeg kan godt finde ud af at undervise. Seks ugers vikariat gør jo selvfølgelig én til verdensmester på området. Nu ved jeg alt om børn og hvordan man håndterer dem.
Det vil jo nok her være nødvendigt at indskyde en kort bemærkning om kunsten at holde ironi og sarkasme på et passende stade. Det skal jo ikke hedde sig, at jeg tror, at jeg er noget, jeg ikke er. Men, omvendt så synes jeg nu at det er gået ganske fint og uden at tro for meget, så mener jeg nu også at børnene har fået noget med sig hjem fra musiktimerne de sidste seks uger.
Nå, det med børnehaveklassebørnene er så en helt anden historie. Det er jo en udfordring, der trækker tænder ud. Bubber og BS kan da godt gå hjem. Jeg kan slet ikke tage Bubbers piveri alvorligt. At blive udsat for Mach 3 er intet at regne for at blive udsat for 23 skrigende unger hvoraf flere er på randen af en ADHD-diagnose. Her bliver man for alvor svimmel...
Men på den anden side er det meget fornøjeligt og en dejlig ting, at man lige i en kortere periode kommer lidt ud for at lave noget. Arbejde som det vist hedder. Den side af livet har jo været lidt speciel de sidste par.
Mere følger snarest...

Kan man mon finde ud af at være lærer?

Ja, det er det spørgsmål jeg lige går og pusler med for tiden, da jeg
har fået et 6 ugers vikariat på den lokale skole. Der skulle jo ske
noget på jobfronten - gerne noget hvor der var løn involveret - så jeg
ringede lidt rundt til de nærmeste skoler for at byde mig til og
pludselig var der som sagt 6 uger i posen. Der står musik og billedkunst
på skemaet, så det bliver sikkert fornøjeligt men ifølge ældre og meget
erfarne lærere (læs: mine forældre) også noget af en udfordring, da
klassetrinene er 1. til 5. Hvor svært kan det være? tænker man. Tjaaa,
det får vi se fra næste tirsdag.

Vi er i Danmark igen...

Ja, så er vi returneret til fædrelandet for en lidt længere bemærkning. Hovedpointen er at holde barsel herhjemme, hvor bedsteforældre, familie og venner er i nærheden. Og den pointe er indledt/gjort/understreget idet vi i mandags blev forældre til en dejlig lille pige. Hun ligner storesøsteren meget, så man er jo lidt spændt på, hvor livligt, der bliver i de kommende år. Jeg vil ikke sige, at jeg bliver helt træt ved tanken, men der er nok ingen tvivl om, at der skal findes ekstra energi-ressourcer i depoterne for at følge med to piger af Ea's kaliber.
Fornøjeligt bliver det helt sikkert. Det er også forventningen til de kommende måneder, hvor vi altså opholder os i Danmark, mere præcist i Pøt i vores nye og næsten færdigrenoverede sommerhus. Det har været fantastisk at kunne lægge gulv, male og snedkerere i eget hus for første gang. Resultatet er efter egen opfattelse ganske godt. Der er selvfølgelig tegn på, at det ikke er en professionel tømrer, der har været i gang, men jeg er nu godt tilfreds. Der mangler endnu lidt, men vi har ikke længere problemer med at skulle have en nyfødt baby i huset.

Små haver...

er der mange, der har her i Bruxelles. Byen er jo præget af relativt
smalle byhuse i to til tre etager, hvor der som i vores hus er indrettet
et par lejligheder - én per etage - mens andre huse er familiehuse. I
sidstnævnte kategori ligger et par stykker, som ejes af Lines kolleger.
Det er helt fantastiske huse. Nå, sagen var egentlig, at til den slags
huse er der et tilsvarende smalt stykke have bagved, hvilket er aldeles
glimrende. Andre - som os - har overhovedet ingen have. Men derudaf
udspringer en del kreativitet, idet det, så vidt jeg kan se, er en
udbredt ide, at man kaster sig over de små jordlodder, man så kan finde.
Det gælder f.eks. den smule jord, der er lige rundt om de mange
vejrtræer her i byen. Således kan man her i området se mange små
1-kvadratmeters blomsterbede eller for den sags skyld tilsvarende
størrelser jord med terrassefliser. Jeg antager, at man ikke sætter sig
her og slikker sol, da bilerne jo suser lige forbi og der kan næppe stå
en stol på disse terrassefliser. Andre bede er omkranset af små hegn, og
da man kan opleve flere forskellige hegn inden for måske 50 meter kan
det jo næsten ikke være andet end private initiativer. Spøjst kan man
sige, men også lidt hyggeligt og sjovt med alle de blomster fremfor
støvede jordlodder, hvor hundene efterlader, hvad de nu behøver...

Det går op og ned...

Så fik man synet bilen på fransk... Endnu en lille øvelse - sprogligt og kulturelt - der nu til sidst viste sig at være næsten ligesom i Danmark. Og det mest tåbelige var, at jeg ikke lige havde checket om lyset virkede i alle lamper, så jeg skal lige derned igen og vise, at de nu alle virker.
Næste store projekt er udfyldelse af belgisk skatteskema. Det er såmænd også på fransk. Kunne godt få det på flamsk, men det hjælper jo ikke stort. Og til trods for at landet er tre-sproget, må de stakkels tysksprogede åbenbart klare sig som alle andre udlændinge. Dvs. med fransk eller flamsk. Endnu et lille krydderi på den belgiske suppedas.
På arbejdsfronten står tingene stille, men der er da håb endnu. Muligvis var man bedre stillet med et 8 til 16 job, men det er nu lidt svært at stable på benene herfra. Heldigvis er der dukket lidt skrivearbejde op igen, så man kan holde sine gamle kompetencer lidt ved lige.

Glimrende...

aften må man sige. Nåede lige at få Ea til at sove inden CL-finalen gik i gang og så kunne man ellers fornøje sig med næsten 2½ times intens underholdning. Kunne godt have ønsket sig en lidt anden måde at afslutte det hele på, men når nu det blev straffesparkskonkurrence, så må man da sige, at de forstod at gøre det spændende. Og at Manchester gik hen og vandt kan jeg ikke brokke mig over.
Nu kan man så se frem til den store sportssommer med EM, Touren (ja, man kan jo ikke helt slippe den) og så skal jeg vist også lidt følge håndbolddrengene til OL sidst på sommeren. Men til den tid kan det selvfølgelig være, at jeg ikke har helt så meget tid...

Fantastisk uge!

Så er vi tilbage i Bruxelles efter en helt forrygende uge i DK, hvor vi fik nøgler til sommerhuset, tømte samme for gulvtæpper og møbler, fik malet og lagt gulv og så lige hoppet lidt på trampolin - det er godt nok Eas, men far her er helt tosset med den slags. Ja, en noget fortravlet uge og kroppen er da også noget brugt - der var f.eks. også lige indlagt en flytning af diverse ting og pakkenelliker fra opbevaringsrum i Hadsten, og det stod far her selv for. Jeg havde glemt, hvor mange bøger, vi egentlig havde, så det blev lidt hårdt...
Nå, men alt i alt var det en dejlig uge, hvor jeg for første gang i alt for lang tid kunne lave noget rigtig manuelt og praktisk arbejde. Der er ikke noget så afstressende.
Line er så fortsat direkte til Strasbourg, mens jeg holder skanse og forsøger at danne mig overblik. Skal f.eks. lige finde ud af at tage bilen til syn. Den slags er jo altid interessant, når det skal foregå på et sprog man ikke mestrer til fulde.

En masse besøg

Dejlig uge - den seneste her. Vi har haft lejligheden fyldt med gæster fra Danmark, så der har været liv og glade dage. Godt nok var vejrguderne ikke lige med os, da Asbjørn og børnene var her, men så fik vi set et børnemuseum i stedet for at blive sjasket til af regnen. Ja, hernede udstiller de deres børn. Det er det rene cirkus.
Nu står der så sommerhus på programmet. Vi skal hjem til DK og male og ordne, så vi får gjort sommerhuset til vores. Det er som juleaften for undertegnede, der simpelthen ikke kan vente med at komme i gang. Épatant! Dvs. fantastisk, blot lige for at blære mig med, at jeg har tilføjet en nyt ord til mit franske ordforråd.
Og så skal det da lige tilføjes, at solen bager ned fra en skyfri himmel nu, så vejrguderne er lidt uforudsigelige for tiden (hvis de da nogensinde er eller har været forudsigelige).

Sommerhus...

Så skulle den vist være der. Sommerhus-købet altså. Ja, nu har vi da
godt nok ikke betalt endnu og der skal lige flyttes lidt rundt på nogle
midler og velsagtens også laves skøde osv. men sælger har sat
underskrift på og advokaten havde ikke de store bemærkninger, så det
burde falde på plads. Og vi opdagede jo her i weekenden, at der lige
fulgte et skur med fyldt med haveredskaber. Ja, kald os bare amatører,
men vi havde faktisk underskrevet købsaftale uden at have set det hele.
Men der var altså blot en lille bonus i form af græsslåmaskine og ikke
mindre end tre hæk-klippere. Den ene var endda benzindrevet... Jo jo.
Det skal nok blive godt.