Ja, så er man tilbage i den vante gænge efter en tur til Strasbourg mm. Ikke ligefrem opløftende med vejret hernede, men man bliver nok bare nødt til at indse, at den sommer bare aldrig kommer. Eller også var den der i april. Og der troede man jo ikke lige på det.
Nå, ellers står ugen på en smuttur til Danmark henover weekenden. Det store BONNÉN topmøde finder sted i Vejle med kapsejlads og andre sjove ting på programmet. Det skal nok blive underholdende. Ellers er der ikke så meget på programmet andet end det sædvanlige. Der skulle så nok blive tid til at sidde og læse lidt i et par gode bøger. Har netop fundet "Gudernes tungemål" af Hans Brix frem. En lidt gammel sag om lyrik mm. men det er lige et emne, der passer mig i denne tid. Lidt ny viden er altid godt at booste sig med. Og jeg må jo ærligt indrømme, at den genre er et stort hul i min gymnasieopdragelse. Der var et eller andet der glippede, og jeg mener ikke selv at være skyld i det. Så nu må jeg så arbejde lidt på den sag på egen hånd.
mandag, oktober 01, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar