Ferie skal jo ikke kun være ferie i ordets måske mest oplagte betydning. Der skal jo gerne være lidt projekter, når nu man har anskaffet sig et sommerhus. Så den seneste måned har - foruden almindelig ferieren og socialiseren med venner og familie - stået på et lille terrasseprojekt i den fuldstændigt usandsynligt og meningsløst lange indkørsel, der var anlagt ved sommerhuset, da vi købte det. Det indebar bl.a. anlæggelsen af en lille faskine (sig det ikke til nogen...), flytning af vel omtrent 2 tons sten, sining af sand, sten og jord og så alt det løse. Resultatet er foreløbigt godkendt, men nu venter vi så på, at der dukker noget græs op. Forhåbentlig bliver græsfrøene liggende og ikke blæst væk i efterårsstormene. For ikke at nævne skyllet væk af skybrud og deslige. Billederne her er en slags før og efter selvom, der måske ikke lige kan ses den store forskel.
lørdag, august 29, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar