Uha, sikke et ringe sprog jeg lige fik formuleret den foregående post i. Det var jo rene "så"-sætninger. Der er vist gået weekend i mandens formuleringsevner...
søndag, oktober 21, 2007
Strasbourg-uger del 157
Ja, så har vi sendt Line til Strasbourg endnu en gang. Allerede søndag denne gang, da der er sket store ting, idet hun og en kollega er blevet enige om simpelthen at leje en lejlighed. Så den skal lige gøres rent og derpå indrettes med nyindkøbte IKEA-senge. Så bilen var proppet, da hun kørte for et par timer siden. Så skal de stakkels efterladte se, om de kan underholde sig selv i fire dage.
Det går nu nok, da jeg er begyndt på et fransk-kursus igen. Niveauet er lige i underkanten, men så må man jo udfordre sig selv med ekstraøvelser. Så der kommer nyt til for hver gang. Derudover er jeg nu officielt ny udvalgsformand for biblioteksudvalget hernede, så der er kommet lidt ekstra opgaver til og dermed går tiden så udmærket. Desuden snerper det derhenad med tidsskriftet. Med lidt held har vi et på gaden om lidt over en måned. Det bliver spændende, men der er nu fortsat nogle detaljer, der skal falde på plads.
Ellers kan man jo altid benytte tiden til at finde ud af det belgiske politiske system. Det er en rodet affære. De har jo forsøgt at danne regering i snart 4 måneder og nu begynder talen om løsrivelse at kunne høres hist og her. Men ifølge indfødte i vennekredsen er det ikke første gang (om end mængden af nationale flag, der hænger ud af forskellige menneskers vinduer vist er større end tidligere) og løsrivelsen er der ingen der gider betale for, så det sker nu nok ikke. Desuden er det jo ikke det eneste parlament her i landet. Der er både regionale og sproggruppebaserede parlamenter, så det er den rene lyksalighed af politiske institutioner.

mandag, oktober 08, 2007
Endnu et vellykket topmøde
Glimrende weekend må man sige, om end den var lidt fortravlet. Og så er man fuldstændig kvæstet idag. Til ikke indviede "smuttede" vi lige til DK, da jeg skulle til Bonnén topmøde i Vejle og så blev der også lige tid til smutture til Beder og Kølsen. Altsammen på tre dage, hvilket må siges at være det absolut mindste antal dage, når man vælger at køre begge veje. Den slags går der jo lige ni timer med hver vej, men det er billigt - ca. en tankfuld og et skvæt diesel pr. tur. Og tidsmæssigt ender det på omtrent det samme, som hvis man havde taget fly til KBH og derfra tog. Og så ville man jo miste friheden efterfølgende. Det lyder måske som ren efterrationalisering, men det er ikke desto mindre min ærlige opfattelse, at det betaler sig.
Nå, topmødet bød på matchrace ud for Middelfart i strålende solskin. Ikke så meget vind, men det fungerede og viste sig at være uhyre spændende og ikke så simpelt, som man kunne finde på at tro. Masser af taktik, teknik og strategi.
Ugens højdepunkt er selvfølgelig tirsdag, hvor undertegnede runder de 33 år. Så vidt jeg kan tælle i hvert fald. Flasker og blomsterhilsner er selvfølgelig velkomne! Og skulle man have glemt at sende fødselsdagskort, så er en mail altid rar. Tag det blot som en opfordring!

tirsdag, oktober 02, 2007
Igen lidt nye detaljer
Jeg har nu indsat en lille klik-bar ikon her til højre med en google-kalender. Det er så forbeholdt andre med google-kontoer, så se nu at skaf jer sådan en. Nå, det er nu mest lidt for sjov, men sagen er, at andre med en gmail eller en google konto kan abonnere på min kalender, hvorved de kan se, hvad jeg skal og hvornår jeg er optaget. Om det er så smart som det lyder, vil jeg lade tiden vise.
mandag, oktober 01, 2007
Lidt om navne og sammenfald
Det kan selvfølgelig tolkes som navlebeskueri eller selvglæde, men af og til søger jeg lige på mit eget navn på google. Og det er nu altså bare af nysgerrighed. "Anders Kristian" bringer faktisk denne blog frem som det første hit og så følger lidt forskelligt andet, der også relaterer sig til undertegnede, så jeg kan vist ikke kaldes usynlig på nettet længere. Nå, men det var nu ikke det jeg ville sludre om. Jeg lagde mærke til at nede som nr. 10 eller 11 på google kom en anden Anders Kristian Andersen. Han var så til gengæld født i 1882 og var derfor at finde på et stamtræ. Det der så er endnu mere interessant er, at han havde fødselsdag samme dag som jeg, og det synes jeg er lidt sjovt. Ikke?
Og så blev det mandag...
Ja, så er man tilbage i den vante gænge efter en tur til Strasbourg mm. Ikke ligefrem opløftende med vejret hernede, men man bliver nok bare nødt til at indse, at den sommer bare aldrig kommer. Eller også var den der i april. Og der troede man jo ikke lige på det.
Nå, ellers står ugen på en smuttur til Danmark henover weekenden. Det store BONNÉN topmøde finder sted i Vejle med kapsejlads og andre sjove ting på programmet. Det skal nok blive underholdende. Ellers er der ikke så meget på programmet andet end det sædvanlige. Der skulle så nok blive tid til at sidde og læse lidt i et par gode bøger. Har netop fundet "Gudernes tungemål" af Hans Brix frem. En lidt gammel sag om lyrik mm. men det er lige et emne, der passer mig i denne tid. Lidt ny viden er altid godt at booste sig med. Og jeg må jo ærligt indrømme, at den genre er et stort hul i min gymnasieopdragelse. Der var et eller andet der glippede, og jeg mener ikke selv at være skyld i det. Så nu må jeg så arbejde lidt på den sag på egen hånd.

tirsdag, september 25, 2007
Gamle mænd i nye biler...
Hvad adskiller en ny bil med en ung chauffør fra en ny bil med en ældgammel chauffør fra hinanden i Belgien? Den gamle rustne og bulede nummerplade, som den gamle chauffør kører rundt med. Det er ganske markant, når man ser en af de nyeste modeller af mercedes eller bmw, og der så sidder en rusten plade bagpå. Så ved man, at der er en mindst ligeså rusten chauffør ved rattet. Nummerpladen følger jo personen hernede, og det giver den slags spøjse detaljer. Hvad værre er, at det gamle hoved ved rattet sikkert aldrig har taget kørekort, for den slags overflødigt pladder blev først indført i 1970 hernede. Og sådan er der jo så meget...
torsdag, september 20, 2007
Nye gamle projekter...
Som det vil fremgå herovre til højre, så er der nu en smart lille overskrifts-chicklet, hvor man kan læser overskrifter fra min hobby-blog om verdenshistorie. Så kan alle mine trofaste læsere her (jo jo, jeg ved jo at der er nogen, der læser med) måske blive inspireret og klikke sig ind på den anden blog. Jeg har redigeret lidt i layoutet og er i øvrigt blevet enig med mig selv om, at min hobby på den front ikke er af særlig seriøs karakter, så jeg tror, at fokus bliver lagt på de lidt mere spøjse sider af verdenshistorien. Der skal ikke forsøges at bedrives egentlig historie-"forskning" her. Det var nu heller aldrig hensigten, men jeg havde vist ikke rigtig besluttet mig for, hvad den blog skulle bruges til. Så nu bliver der redigeret lidt i indhold, og så mener jeg at kunne love, at eventuelle interesserede læsere vil kunne finde sjove, underlige, interessante input fra verdenshistorien - nu og dengang.
Ellers ikke de store nyheder herfra det belgiske - men det kan jo være, at der kommer noget senere.
Ellers ikke de store nyheder herfra det belgiske - men det kan jo være, at der kommer noget senere.
søndag, september 16, 2007
Det er da godt gjort....
Nu kan man ikke engang kilde sin datter, uden at hun siger noget i retning af: "akka krikan - a vær!". Ja, det skal nok tolkes som: Anders Kristian - la' vær. Hvor hun så har fanget den sætning er ganske uvist. Nå ja, man kan da ikke udelukke, at Line heller ikke synes om at blive kildet i ny og næ, og evt. er udtrykket sluppet ud ved sådan en lejlighed, men altså! Det er sørme tidligt, at fars morsomheder ikke er velkomne...
lørdag, september 15, 2007
Sjove grin 2
Det kan være mange lidt overraskende følger af rasta-fyre med underlige grin. Nu er Ea begyndt at grine på samme måde - nåja far her har da måske medvirket til, at det er gået sådan. Men hun gør sit bedste for at grine på denne lidt underlige måde. Forhåbentlig glemmer hun det med tiden, men lige nu er det ganske underholdende.
fredag, september 14, 2007
Sjove grin...
Faldt lige over denne via dr.dk
Vent bare til han begynder at grine! Det er for morsomt. Men når man ryger 25 joints om dagen, så begynder man nok at grine på en sjov måde...
torsdag, september 13, 2007
det der med smarte biler...
Ja, hvem skulle have troet det om undertegnede? Altså, at hvis man laver en søgning på google på ordene "smarte biler" så kommer denne blog frem som et af de første hits. Det er da interessant. Og allerede nu har der været et par besøgende her på bloggen, der fandt frem til den hyggelige sludrekrog via de søgeord. Umiddelbart forbinder jeg ikke mig selv med smarte biler (lækre damer er en anden snak - kender én helt særlig...), da en Citroen Picasso Xsara vist ikke kan indskrives under denne kategori. Men nå ja, når nu det så er sket, så har jeg da vist dækket mig ind med billedet af ferrarien osv.
tirsdag, september 11, 2007
Afstemninger og den slags
Nå ja, jeg var da så ikke den eneste med en vag forhåbning om, at DK kunne rejse sig og give svensken en omgang. Men sådan skulle det ikke gå. Æv bæv. Nu må jeg lige overveje, hvilke andre livsvigtige spørgsmål, der skal bringes på banen til diskussion og afstemning. Hvad det så siger om den generelle situation, at man fokuserer på fodboldkampe og den slags, skal jeg ikke udtale mig om, men umiddelbart må det vel blot antyde, at det går meget godt.
Og det gør det såmænd også. Sad på en hollandsk motorvej i et par timer igår, da de tilsyneladende har nogle voldsomme trafikale problemer deroppe. Det var i forbindelse med en "firma-rejse". Jo jo. Det lyder da så fint og var også ganske fornøjeligt og udbytterigt.
Idag er mere tilbage til det sædvanlige, så ikke de store nyheder.

fredag, september 07, 2007
Billede af manden selv...
Når man har en datter på to år, der er eneste barnebarn i begge lejre, så bliver der taget rigtig mange billeder. Men mængden af billeder med datteren som motiv taget i betragtning må det siges at være en usædvanligt ringe andel af disse, hvor far selv figurerer. Så da der endelig blev taget et godt billede af ham, måtte det simpelthen på bloggen. Der skal lyde et stort tak til fotografen - Jørgen - der i øvrigt tog sig af det andet glas. Så drikfældig er jeg heller ikke endnu.
Billedet er fra Brügge, hvor vi opholdt os en enkelt aften på vores rundtur i det belgiske ølland. Dejlig tur med besøg hos munkene i Chimay og Westvleteren samt de tossede bryggere i Esen - og så et par stykker mere. Stor luksus at have en personlig ølguide med på sådan en rundtur. Det kan anbefales, men I må selv spørge ham, om han vil tage turen rundt igen...
Nå, ikke mere sludder. Vinder vi i morgen? Sæt et kryds her til højre.

Abonner på:
Opslag (Atom)