Decembertanker

December er jo på mange måder en modsætningsfyldt måned. Man ser fremad
til den 24., men samtidig ser man tilbage på året, der gik. Der er sørme
sket meget, men det har jo ikke ligefrem afspejlet sig i en kvantitativt
forbedring her på bloggen. Men, indrøm mig dog dog samtidig retten til
at påstå, at der har været mange kvalitativt gode indlæg! Nå, mine
tanker går lige i øjeblikket på, hvordan fremtiden for bloggen skal tage
sig ud. Jeg arbejder jo lige i øjeblikket på at få lavet en ordentlig
hjemmeside (det foreløbige resultat ligger på www.anderskristian.dk),
men om bloggen her så skal flyttes dertil, ved jeg endnu ikke helt. Den
beslutning bliver nok henlagt til det nye år, hvor vi igen får bopæl i
Bruxelles og min tid som folkeskolelærer dermed ophører. Det kunne
betyde lidt mere tid til at tænke over hjemmesider og blogs, men jeg
lover intet, da jeg samtidig bliver fuldtids hjemmegående husfar med
alt, hvad dertil hører af ansvar for pigerne, madlavning, indkøb osv.
osv. En priviligeret tilværelse med andre ord, hvor Line hiver pengene
hjem, og jeg bruger dem i det belgiske sidestykke til Føtex. Glæder mig
allerede for det betyder jo først og fremmest, at jeg får lov til at
være fuldtidsfar. En situation, der ikke er enhver beskåret.
Men altså: tankerne om bloggens fremtid bevæger sig i lidt forskellige
retninger.

(fortsættes - måske)

En rolig weekend...

har vi ikke haft alt for mange af her på det seneste. Der er jo så mange venner og familie, vi gerne vil se. Og så er der simpelthen ikke weekender nok inden jul. Men en lille pause i besøgene har vi så alligevel valgt at holde og det har sørme været rart. Særligt når nu vejret har artet sig, som det har med høj blå himmel, sol og frost i luften. Dejligt.
Det har været helt fantastisk med roen og den friske luft herude i Pøt. Der har da ganske vist været enkelte besøgende i husene i området, men slet ikke nok til at ødelægge stilheden og dermed roen. Helt igennem fantastisk.

... en kort bemærkning om andres børn

Det er næsten en gave, man har fået, sådan at undervise i den lokale
folkeskole over et par måneder. Det var jo ikke lige noget, jeg havde
planlagt i længere tid. Mestendels var det et lidt spontant indfald, da
forskellige ting på jobfronten pludselig tog fart i en lidt spøjs
retning. Nå, men udover at jeg har fået noget at rykke i, og jeg endda
bliver betalt for det, så får jeg også hver dag et lille indblik i andre
menneskers børns adfærd, og derudfra kan man jo så udlede tanker og
ideer om opdragelse af sine egne børn. Det er på godt og ondt. Børn er
jo så hudløst ærlige, så man får fra tid til anden sandheden fra
hjemmefronten. Børnenes hjemmefront vel at mærke. Her sker der sørme
lidt af hvert... og jeg må vist ikke videreformidle den slags, så ikke
mere derfra. Til gengæld kan jeg vist uden problemer hive alle de
erfaringer med mig derfra, og som jeg nu orker. Og det er ikke så få.
Det bedste man kan sige om den sag er, at jeg egentlig føler, at vi selv
gør det ganske godt mht. opdragelse og håndtering af vores egne børn. Så
hver dag er i bund og grund en bekræftelse af, at det går ganske godt.
Det er en dejlig ting.

Og svaret var vist ja....

Det er jo en evighed siden, jeg sidst fik nedskrevet et par ord om dagene og ugerne, der er gået. Og det føles unægteligt som en evighed siden sidst. I korte træk er der sket det, at jeg er gået fra deltidsansat til deltidsansat til næsten fuldtid. Første deltid var redaktørstillingen, der forduftede i tågerne af en konkurs. Dernæst havde jeg efter to telefonopkald en 15 timers vikarstilling på hånden. Den optog så min tid frem til efterårsferien, hvorefter to halvtidsvikariater i alt næsten giver en fuldtidsstilling. Så lige nu slår jeg mine folder i børnehaveklassen samt skole-fritidsordningen på Glud skole. Vikariatet før efterårsferien var den rene barneleg i forhold til at holde styr på 23 bh.kl.-børn. Pyha da! Men, for nu lige at give mit eget ganske og aldeles objektive svar på de i august stillede spørgsmål angående mine evner som folkeskolelærer, så vil jeg da mene, at det skal være et klart og rungende JA! Jeg kan godt finde ud af at undervise. Seks ugers vikariat gør jo selvfølgelig én til verdensmester på området. Nu ved jeg alt om børn og hvordan man håndterer dem.
Det vil jo nok her være nødvendigt at indskyde en kort bemærkning om kunsten at holde ironi og sarkasme på et passende stade. Det skal jo ikke hedde sig, at jeg tror, at jeg er noget, jeg ikke er. Men, omvendt så synes jeg nu at det er gået ganske fint og uden at tro for meget, så mener jeg nu også at børnene har fået noget med sig hjem fra musiktimerne de sidste seks uger.
Nå, det med børnehaveklassebørnene er så en helt anden historie. Det er jo en udfordring, der trækker tænder ud. Bubber og BS kan da godt gå hjem. Jeg kan slet ikke tage Bubbers piveri alvorligt. At blive udsat for Mach 3 er intet at regne for at blive udsat for 23 skrigende unger hvoraf flere er på randen af en ADHD-diagnose. Her bliver man for alvor svimmel...
Men på den anden side er det meget fornøjeligt og en dejlig ting, at man lige i en kortere periode kommer lidt ud for at lave noget. Arbejde som det vist hedder. Den side af livet har jo været lidt speciel de sidste par.
Mere følger snarest...

Kan man mon finde ud af at være lærer?

Ja, det er det spørgsmål jeg lige går og pusler med for tiden, da jeg
har fået et 6 ugers vikariat på den lokale skole. Der skulle jo ske
noget på jobfronten - gerne noget hvor der var løn involveret - så jeg
ringede lidt rundt til de nærmeste skoler for at byde mig til og
pludselig var der som sagt 6 uger i posen. Der står musik og billedkunst
på skemaet, så det bliver sikkert fornøjeligt men ifølge ældre og meget
erfarne lærere (læs: mine forældre) også noget af en udfordring, da
klassetrinene er 1. til 5. Hvor svært kan det være? tænker man. Tjaaa,
det får vi se fra næste tirsdag.

Vi er i Danmark igen...

Ja, så er vi returneret til fædrelandet for en lidt længere bemærkning. Hovedpointen er at holde barsel herhjemme, hvor bedsteforældre, familie og venner er i nærheden. Og den pointe er indledt/gjort/understreget idet vi i mandags blev forældre til en dejlig lille pige. Hun ligner storesøsteren meget, så man er jo lidt spændt på, hvor livligt, der bliver i de kommende år. Jeg vil ikke sige, at jeg bliver helt træt ved tanken, men der er nok ingen tvivl om, at der skal findes ekstra energi-ressourcer i depoterne for at følge med to piger af Ea's kaliber.
Fornøjeligt bliver det helt sikkert. Det er også forventningen til de kommende måneder, hvor vi altså opholder os i Danmark, mere præcist i Pøt i vores nye og næsten færdigrenoverede sommerhus. Det har været fantastisk at kunne lægge gulv, male og snedkerere i eget hus for første gang. Resultatet er efter egen opfattelse ganske godt. Der er selvfølgelig tegn på, at det ikke er en professionel tømrer, der har været i gang, men jeg er nu godt tilfreds. Der mangler endnu lidt, men vi har ikke længere problemer med at skulle have en nyfødt baby i huset.

Små haver...

er der mange, der har her i Bruxelles. Byen er jo præget af relativt
smalle byhuse i to til tre etager, hvor der som i vores hus er indrettet
et par lejligheder - én per etage - mens andre huse er familiehuse. I
sidstnævnte kategori ligger et par stykker, som ejes af Lines kolleger.
Det er helt fantastiske huse. Nå, sagen var egentlig, at til den slags
huse er der et tilsvarende smalt stykke have bagved, hvilket er aldeles
glimrende. Andre - som os - har overhovedet ingen have. Men derudaf
udspringer en del kreativitet, idet det, så vidt jeg kan se, er en
udbredt ide, at man kaster sig over de små jordlodder, man så kan finde.
Det gælder f.eks. den smule jord, der er lige rundt om de mange
vejrtræer her i byen. Således kan man her i området se mange små
1-kvadratmeters blomsterbede eller for den sags skyld tilsvarende
størrelser jord med terrassefliser. Jeg antager, at man ikke sætter sig
her og slikker sol, da bilerne jo suser lige forbi og der kan næppe stå
en stol på disse terrassefliser. Andre bede er omkranset af små hegn, og
da man kan opleve flere forskellige hegn inden for måske 50 meter kan
det jo næsten ikke være andet end private initiativer. Spøjst kan man
sige, men også lidt hyggeligt og sjovt med alle de blomster fremfor
støvede jordlodder, hvor hundene efterlader, hvad de nu behøver...

Det går op og ned...

Så fik man synet bilen på fransk... Endnu en lille øvelse - sprogligt og kulturelt - der nu til sidst viste sig at være næsten ligesom i Danmark. Og det mest tåbelige var, at jeg ikke lige havde checket om lyset virkede i alle lamper, så jeg skal lige derned igen og vise, at de nu alle virker.
Næste store projekt er udfyldelse af belgisk skatteskema. Det er såmænd også på fransk. Kunne godt få det på flamsk, men det hjælper jo ikke stort. Og til trods for at landet er tre-sproget, må de stakkels tysksprogede åbenbart klare sig som alle andre udlændinge. Dvs. med fransk eller flamsk. Endnu et lille krydderi på den belgiske suppedas.
På arbejdsfronten står tingene stille, men der er da håb endnu. Muligvis var man bedre stillet med et 8 til 16 job, men det er nu lidt svært at stable på benene herfra. Heldigvis er der dukket lidt skrivearbejde op igen, så man kan holde sine gamle kompetencer lidt ved lige.

Glimrende...

aften må man sige. Nåede lige at få Ea til at sove inden CL-finalen gik i gang og så kunne man ellers fornøje sig med næsten 2½ times intens underholdning. Kunne godt have ønsket sig en lidt anden måde at afslutte det hele på, men når nu det blev straffesparkskonkurrence, så må man da sige, at de forstod at gøre det spændende. Og at Manchester gik hen og vandt kan jeg ikke brokke mig over.
Nu kan man så se frem til den store sportssommer med EM, Touren (ja, man kan jo ikke helt slippe den) og så skal jeg vist også lidt følge håndbolddrengene til OL sidst på sommeren. Men til den tid kan det selvfølgelig være, at jeg ikke har helt så meget tid...

Fantastisk uge!

Så er vi tilbage i Bruxelles efter en helt forrygende uge i DK, hvor vi fik nøgler til sommerhuset, tømte samme for gulvtæpper og møbler, fik malet og lagt gulv og så lige hoppet lidt på trampolin - det er godt nok Eas, men far her er helt tosset med den slags. Ja, en noget fortravlet uge og kroppen er da også noget brugt - der var f.eks. også lige indlagt en flytning af diverse ting og pakkenelliker fra opbevaringsrum i Hadsten, og det stod far her selv for. Jeg havde glemt, hvor mange bøger, vi egentlig havde, så det blev lidt hårdt...
Nå, men alt i alt var det en dejlig uge, hvor jeg for første gang i alt for lang tid kunne lave noget rigtig manuelt og praktisk arbejde. Der er ikke noget så afstressende.
Line er så fortsat direkte til Strasbourg, mens jeg holder skanse og forsøger at danne mig overblik. Skal f.eks. lige finde ud af at tage bilen til syn. Den slags er jo altid interessant, når det skal foregå på et sprog man ikke mestrer til fulde.

En masse besøg

Dejlig uge - den seneste her. Vi har haft lejligheden fyldt med gæster fra Danmark, så der har været liv og glade dage. Godt nok var vejrguderne ikke lige med os, da Asbjørn og børnene var her, men så fik vi set et børnemuseum i stedet for at blive sjasket til af regnen. Ja, hernede udstiller de deres børn. Det er det rene cirkus.
Nu står der så sommerhus på programmet. Vi skal hjem til DK og male og ordne, så vi får gjort sommerhuset til vores. Det er som juleaften for undertegnede, der simpelthen ikke kan vente med at komme i gang. Épatant! Dvs. fantastisk, blot lige for at blære mig med, at jeg har tilføjet en nyt ord til mit franske ordforråd.
Og så skal det da lige tilføjes, at solen bager ned fra en skyfri himmel nu, så vejrguderne er lidt uforudsigelige for tiden (hvis de da nogensinde er eller har været forudsigelige).

Sommerhus...

Så skulle den vist være der. Sommerhus-købet altså. Ja, nu har vi da
godt nok ikke betalt endnu og der skal lige flyttes lidt rundt på nogle
midler og velsagtens også laves skøde osv. men sælger har sat
underskrift på og advokaten havde ikke de store bemærkninger, så det
burde falde på plads. Og vi opdagede jo her i weekenden, at der lige
fulgte et skur med fyldt med haveredskaber. Ja, kald os bare amatører,
men vi havde faktisk underskrevet købsaftale uden at have set det hele.
Men der var altså blot en lille bonus i form af græsslåmaskine og ikke
mindre end tre hæk-klippere. Den ene var endda benzindrevet... Jo jo.
Det skal nok blive godt.

Et par små-rettelser

Nu snakkede jeg godt nok om rya-tæpper den anden dag, men det viser sig ved nærmere eftersyn, at det burde have været om rya-mørke i stedet. Ikke at det gør tingene mere klare og jeg har nu også fået understreget, at den lille detalje nok mest er for de indviede. Og her hører jeg ikke til endnu. Der skal vist lidt læsning af noget dansk litteratur til for at få afklaring på den sag. Og der er ikke lige tid til danske litteratur lige for tiden. Jeg er netop gået i gang med "Den store fædrelandskrig" omhandlende Sovjetunionen fra midten af 30'erne og frem til 1955. Umiddelbart lyder det tungt, men det er nu foreløbig meget spændende og tegner godt for de følgende 300 sider. Sovjet har ikke lige haft min interesse tidligere, men det er jo ikke lige en "detalje" i verdenshistorien, man bare lige kan overse, så det er velsagtens på tide, jeg sætter mig lidt bedre ind i det kapitel.
Ellers er der nu skred i sommerhusplanerne. Vi afventer nu en købsaftale, og så skulle tingene gerne falde på plads. Kryds gerne fingre for at der ikke lige kommer en ny interesseret køber ind fra højre og ødelægger sagen for os. Man har jo hørt om lignende tilfælde.

Sjælens rya-mørke

Ja, det kan jo synes at være en ganske mærkelig titel og det er det såmænd også. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad det handler om, men nu er sagen så også, at det er titlen på John's nye blog, og da den så gerne skulle være mere synlig på nettet, så vil jeg her kort skrive lidt mere om Sjælens rya-mørke. Detaljen er så - som jeg også før har skrevet om - at denne synlighed jo kun kommer i stand, hvis Google m.fl. bliver opmærksomme på bloggen via links osv. Men det skal jo være med de rigtige søgeord, så da det er John V. Jensens blog, så skal navnet jo være et link. Og det handler foreløbigt om Henning Mortensens Sondrup-trilogi. Derfor skal de "nøgleord" også være links. Og så vil jeg i første omgang ikke skrive så meget mere, da det i første omgang mest er et lille forsøg. Håber det lykkes, og dernæst håber jeg, der kommer mere på den blog, for foreløbigt ser det ganske interessant ud.

Sommerhus

Et af de store spørgsmål, vi tumler med i øjeblikket, er køb af
sommerhus. Det ville jo være ganske fantastisk at kunne have et sted at
bo, når man er hjemme - vel at mærke et sted, hvor man så kan invitere
venner og familie på besøg i stedet for at skulle invitere sig selv på
besøg hos samme. Desuden sker der jo ting og sager til august - noget
med en rolling mere... og så vil vi gerne opholde os et par måneder
eller mere i Danmark. Så der kigges altså på sommerhus. Faktisk har vi
fundet et, så nu skal der lige forhandles lidt pris og så falder det
forhåbentlig på plads uden større problemer. Der er bl.a. en fin have og
så er huset i øvrigt ikke uden gør-det-selv-projekter, så det er lige
sagen for undertegnede. Jævnfør tidligere post ang. hokus krokus, så
kunne jeg jo ikke undgå at blive lidt misundelig på de par fyre, der gik
og gravede og gjorde ved nede i gården. Det vil jeg også. Så altså: nu
skal tingene lige falde på plads og så kan far her komme i haven snart...

Hokus krokus...

Ja, nu har jeg jo altid være begejstret for de der programmer, hvor man
vælter et hus og bygger et nyt på en uge, eller forvandler en
skrammeldynge til et slot eller en hundegård til et lille have-oase. Og
det sidste skete i vores baggård i sidste uge. Underboen havde kun
benyttet gården (han er den eneste med adgang...) til at lade sin hund
stå og tude i (og gøre, hvad hunde nu ellers har behov for) så det
lignede efterhånden en noget mudret og tilsvinet gård. Men så pludselig
stod der et par friske fyre med river og skovle og alskens andet udstyr
samt en masse planter. Og cirka 6 timer senere var der to bede med
planter af forskellig art og et større område med træflis. Det ser
rigtig godt ud og foreløbigt ser det ikke ud til, at der skulle være
problemer med at holde det i live. Det er meget opløftende.

Smuttur til KBH

En hektisk men aldeles fornøjelig weekend, må man sige. Vi smuttede lige til København henover weekenden. Først og fremmest fordi et par initiativrige tidligere højskolekammerater havde inviteret til 12-års jubilæum lørdag aften, men der blev også lige tid til at ses med en masse andre venner. Det er meget opløftende at møde så mange mennesker og lige høre, hvordan tingene står til, og hvad livet ellers har budt på for deres vedkommende siden man sidst så hinanden. Særligt når det for hovedpartens vedkommende kun havde budt på glædelige ting og fremgang. Ja, mht. højskolefolket, så var der vel ca. kommet 35 børn til og der var mindst 15 vordende mødre og fædre i selskabet. Så talen faldt ganske naturligt på den slags.
Nå, men idag betaler man så prisen. Der er mathed i alle led... men, en blogpost kan man da altid skrive.

Nyt franskkursus

Ja, jeg tænkte, at jeg ville prøve noget nyt og derfor kommer her allerede ugens anden post. Der må jo ske noget og jeg vil jo ikke have, at min trofaste læserskare (ja, jeg antager jo, at den er der et eller andet sted) smutter andre steder hen. Ikke at man kan læse særligt meget om mine daglige bedrifter andre steder men alligevel...
Nå, men jeg har fundet et nyt og ganske glimrende franskkursus. Faktisk er det lykkedes at komme ind under partner-ordningen i Parlamentet, hvilket betyder, at jeg er med på et franskhold, da jeg er så heldig at danne par med én der arbejder i Parlamentet. Det er gratis, men det er ikke engang det bedste, man kan sige om sagen. Det er faktisk i langt højere grad et niveau, hvor man lærer noget og virkelig skal spidse ører for at følge med. Den eneste detalje er så, at det hovedsagligt er assistenter for diverse parlamentarikere, der går på holdet. Og det kan tilsyneladende ikke afsætte to timer til franskkursus uden at blive stressede. De kommer sent og går tidligt og kan desuden ikke finde ud af at slukke for telefonen. Tåbelige unge mennesker.
Nå, men det skal nu ikke ødelægge min fornøjelse ved sagen.

Pyha,,,

Tiden flyver men det er nu ikke altid, man lige kan sætte en finger på, hvad det er man gør med al den tid. Dog vil jeg tillade mig at undskylde antydninger af stress-agtige tendenser med at Ea har haft noget af et rodet 2008. Først et brækket ben og en uge efter gipsen var taget af, vrikkede hun om på samme ben og forstuvede foden. Det betød så, at hun nægtede at gå i flere dage. Far her var næsten blevet en påståelig og ikke særlig forstående far, da hun overhovedet ikke signalerede, at hun havde smerter, når men bevægede foden eller trykkede lidt hist og her. Og hun pegede helt forskellige steder hen, når man spurgte, hvor det gjorde ondt. Altså, var jeg på nippet til at pace hende til at gå for derved at afhjælpe en eventuel frygt for, at det måske ville gøre ondt. Men, det nåede heldigvis ikke så vidt, da en lille research på forstuvninger hjalp lidt. Derefter begyndte hun forsigtigt at gå selv og nu er der absolut bedring i sagen. Hun sprang lige over gymnastiktimerne idag, men ellers er hun næsten løbende...
Nå, og hvad går tiden ellers med? Tjaa, vi kigger på sommerhus. Ganske sjovt men også lidt at et projekt. Der er da en del detaljer at tage hensyn til. Hvad er det f.eks. vi vil med sådan et hus? Hm. Ja. Godt spørgsmål. Vi vil have en have! Det er da en ganske god grund, ikke? Og så vil vi gerne have et sted at være og et sted at få besøg, når vi er hjemme. Lad det så være en opfordring til efterfølgelse...

Endnu en lille belgisk detalje...

Ja, så har man prøvet det med. At blive puffet/smidt ud fra sit franskhold, fordi men lige var på ferie på det forkerte tidspunkt. Nu har jeg gået til fransk siden oktober på et lille hold, hvor vi efterhånden havde fået opbygget en god og fornøjelig stemning, der medvirkede til at den naturlige generthed, der jo altid kendetegner nybegyndere, var forduftet, hvorved fremskridtet begyndte at vise sig hos alle. Men så da jeg ankom til undervisning i går var der pludselig ikke plads. Jeg skulle tilsyneladende have skrevet under på at jeg ville komme for længe siden. Var jo på ferie i sidste uge og arbejdede i tirsdags, så det var lidt svært at gøre noget ved. Det betød så, at jeg og en anden af de faste deltagere ganske enkelt måtte forlade klassen! Større mangel på fleksibilitet har jeg sjældent set. Resten af holdet sad og kiggede mystificerede - bortset fra de to tre nye, der var årsagen til, at vi ikke kunne være der.
Så jeg er godt muggen på Alliance Francais, der ikke ligefrem har en høj stjerne i min bog længere. Ikke at de egentlig nogensinde har haft det. Jeg blev jo placeret på en nybegynderhold til trods for at jeg kunne have begået mig på hold derover, men jeg tænkte blot, at det var fint at få alle grammatiske detaljer med fra starten. Mit franske er jo lidt baseret på, hvad jeg har samlet op i hverdagen det sidste års tid. Hm... nu vender jeg så mit surmuleri til en stædighed, der gør at jeg bare læser op selv. Basta!

Hjemme igen

Så er vi hjemme igen efter en dejlig uge i de franske Alper med masser af sne - ikke helt så meget sol - og gode skiture. Frisk luft kan man nu ikke få nok af, når man nu er derude i botanikken. Jeg fik lige prøvet lidt af grænserne af med en enkelt sort piste og så nogle røde, der nu godt kunne have være lidt sorte i kanten. Kanter var der i hvert fald - og de kommer altid så hurtigt, så man må kaste sig rundt i et sving, så man netop ikke fortsætte udover de der kanter... Og så kan man stå og måbe, når en lille 7-8 årig fransk pode uden frygt og bæven kaster sig ud over samme kanter og fortsætter ufortrødent nedover noget, der aldrig burde være kaldt en piste. Hm, man skulle måske være begyndt for mange år siden.
Tiden flyver ellers. Hvis jeg ikke allerede har nævnt det tidligere, så er tidsskriftet nu endelig på gaden - flyv fluks hen og køb det (www.bonnen.eu). Der er ros fra mange kanter for indhold og design og ikke mindst for konceptet, der ikke har en mage i Norden. Så nu går den vilde jagt på egentlige købere og så selvfølgelig forfattere til de følgende numre. Det synes - som forventet - at være noget nemmere nu, hvor man kan henvise til et allerede eksisterende nummer af tidsskriftet. Man har ligesom noget at have salgstalen i...
Ellers går tiden med at lave den danske klub i Belgiens blad og passe bibliotekstjanser mv. For ikke at nævne at passe Ea med det brækkede ben. Gipsen skal forhåbentlig af i morgen. Det koster i øvrigt en bondegård (nå ja, vi får nok noget refunderet fra sygekassen, men når man lige skal lægge 2000 kr. ud for 25 minutters lægebesøg så får man jo koldsved).

Godt nytår og alt det der...

Så kom man ind i 2008 på godt og ondt. Først og fremmest med lidt dårlig samvittighed fordi man ikke lige nåede at få sendt hilsner til alle venner og bekendte og dernæst fordi man heller ikke fik besøgt alle, mens vi var hjemme i julen. Men vi gjorde dog vores bedste og fik ca. kørt 900 km i Danmark i løbet af de 18 dage vi var hjemme. Så nogen må vi da have set og besøgt.
Nu sidder jeg så lidt fanget i lejligheden her i Bruxelles, da Ea faldt og brækkede benet i mandags (se billede på familiens blog). Og Line er vel at mærke i Strasbourg. Det kunne vist ikke times bedre. Nå, nu skal jeg jo ikke være så sur at høre på, men derimod glæde mig over, at jeg har muligheden for at arbejde hjemmefra og så i øvrigt gå og forkæle Ea. Lige på den front kan jeg kun være tilfreds.
Af de lidt bedre detaljer for det nye år kan nævnes, at det længe ventede tidsskrift nu endelig bliver udgivet. Til de nysgerrige læsere kan jeg kun opfordre til at kigge her: Samfundets Beredskab. Og snup da lige et abonnement nu I er ved det!
Ikke mere her fra, men for nu at have et nytårsfortsæt så skulle det næsten være at skrive noget oftere her.