En lettelse

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at den sidste måneds tid i det forgangne år var lidt presset og ikke mindst stresset, da min far skulle have en pace maker. Det plejer jo at være en forholdsvis simpel lille detalje, men ikke desto mindre gjorde en lang række uheldige omstændigheder det til noget der nærmest lignede et mareridt. Men, nu i dag lykkedes det så endelig at få indsat maskineriet, og dermed skulle det naturlige maskineri få den nødvendige støtte og komme op i omdrejninger igen, så vi kan få ham den gamle tilbage i hopla.
"Lettelse" er den oplagte betegnelse for det man føler, men samtidig rækker det ikke helt. Skal også lige først se ham være helt på højkant før armene kommer i vejret.