Indkøb af kajakker

Nu fik jeg vist nærmest sagt tidligere, at det eneste denne ferie var gået ud på, var projekter i sommerhuset. Det er nu ikke helt rigtigt, idet en stor plan for ferien var at få sat gang i indkøb af kajakker. Nu var vi jo blevet så usædvanligt vel-begavede til vores bryllup, så det var kun et spørgsmål om at bestemme sig for, hvilken type og slags vi ville have. I udgangspunktet var det lidt svært at finde ud af, hvor man skulle indlede sine undersøgelser af marked og materiel, men til at held havde vi så også fået noget så eksotisk som en gourmet-kajak-weekend i bryllupsgave, så i festligt og dejlig vennelag fik vi både afprøvet to forskellige typer kajakker, indøvet X-redning og H-redning for ikke at nævne indtagelsen af langtidsstegt kyllingelår (ca. 4 timer over bål), lammeragout og en lang række andre specialiteter, der i en lind strøm dukkede op af Janes taske. Alt i alt en helt fantastisk hyggelig weekend, der så efterfølgende resulterede i, at vi hastede til Surf og Ski i Horsens og investerede i to kajakker samt alt det udstyr, der nu hører sig til. Vi fik en god pris og nåede så i den sidste uge af ferien både at prøve nyindkøbene på lidt længere ture, men også i ganske høje bølger. Man kan faktisk surfe i en kajak!

Projekter i sommerhuset

Ferie skal jo ikke kun være ferie i ordets måske mest oplagte betydning. Der skal jo gerne være lidt projekter, når nu man har anskaffet sig et sommerhus. Så den seneste måned har - foruden almindelig ferieren og socialiseren med venner og familie - stået på et lille terrasseprojekt i den fuldstændigt usandsynligt og meningsløst lange indkørsel, der var anlagt ved sommerhuset, da vi købte det. Det indebar bl.a. anlæggelsen af en lille faskine (sig det ikke til nogen...), flytning af vel omtrent 2 tons sten, sining af sand, sten og jord og så alt det løse. Resultatet er foreløbigt godkendt, men nu venter vi så på, at der dukker noget græs op. Forhåbentlig bliver græsfrøene liggende og ikke blæst væk i efterårsstormene. For ikke at nævne skyllet væk af skybrud og deslige. Billederne her er en slags før og efter selvom, der måske ikke lige kan ses den store forskel.

Billeder af far selv...

Ja, det er vel de fleste fædres lod, at de kommer til - mere eller mindre bevidst - at tage hånd om familiens fotografiapparat. Derved bliver der en naturlig overvægt af billeder i samlingen med motiver af pigerne. Nu er det egentlig ikke noget, jeg er bekymret over, men derimod bliver jeg bare så meget mere begejstret, når der endelig dukker et billede op af far her. Som f.eks. her fra Grenen ved Skagen, hvor Line og jeg for nyligt tilbragte et dejligt døgn uden børn. Første gang i meget lang tid, hvor vi bare kunne være os. Det udnyttede vi til at fornøje os med god mad, lange gåture og så en supersjov nat i Skagens byliv - jo jo, vi var såmænd på Buddy Holly.

Belgien - kort...

Så har man hørt det med. Nu har de gode belgiere været ved at renovere deres Palais de Justice (jeg tror nok, det er højesteret) i så lang tid, at de skal til at renovere... ja, hvad tror I? Stilladset selvfølgelig. Efter 20 år er det ikke længere sikkert at benytte stilladset, så nu skal de lige have det renoveret/udskiftet før de kan fortsætte det egentlige arbejde. Velkommen til Belgien!

Og a propos belgiere, så kørte der en af de særlige forbi mig på gaden den anden dag. Det var vel en slags motionist, for manden havde cykelshorts på. Detaljen ved dette billede var blot, at han kørte på scooter. Men, det er vel tanken, der tæller. Om det så er benzin-tanken eller noget andet...

Så kan de lære det...

de svenskere. Det kan godt være, de har ham der Zlatan, men det var da ikke imponerende, hvad han fik ud af gårsdagens anstrengelser. Jeg fornøjede mig ved at se kampen på byens nok mest besøgte sportsbar Fat Boys, der ligger lige uden for parlamentet. Ejeren - en amerikaner - har simpelthen fundet den mest fantastiske beliggenhed. Manden må snart være mange-millionær. Han havde sat storskærm op i dagens anledning og selvfølgelig sørget for, at der var Carlsberg til alle danskerne. Jeg foretrak nu Guinness. Det er nok lige så modsætningsfyldt som Carlsberg, men er da en bedre øl...

Det var fantastisk!

Hverken mere eller mindre. Vores bryllup i lørdags var simpelthen
fantastisk. Alt flaskede sig. Dagen var vejrmæssigt i sig selv en lille
oase mellem vindomsuste og regnfulde dage. Kagen var som den skulle være
- det var jo amatører, der havde været i gang. Maden var perfekt.
Serveringen klarede det med stor succes. Gavebordet var aldeles
overvældende. Og så var der gæsterne. 87 glade og feststemte mennesker,
der alle gjorde deres ypperste for at vi havde en helt speciel og
mindeværdig dag. Det var så godt, at selv ikke min mors tur på
skadestuen kunne ødelægge det for os. Hun holdt selv humøret højt,
hvilket hjalp utroligt meget, så det var kun et minus, at hun og min far
gik glip af bryllupsvalsen. Og vores lille tango-session lykkedes. For
ikke at nævne, at jeg fik lov at sole mig i lyset fra en kreds af
dejlige piger, som jeg desværre ikke nåede at danse med allesammen,
selvom det overraskende gode band (vi anede jo ikke hvem de var)
forsøgte at strække Sweet Home Chicago så langt som muligt.
Jamen altså. Hvad mere kan man sige end: Tak! Og det rækker ikke engang
til at beskrive den varme, man fyldes med, når man tænker på stemningen
og talerne. Lykke - er vist det rette ord.

Job eller ej,,,

Det er jo et stykke tid siden, jeg sidst var engageret i jobmæssig henseende, og det tænker jeg, at der skal ændres lidt ved. Men, hvad er det så lige man skal kaste sig over. Tjaa, af en eller anden grund dukker der altid noget op, lige når jeg begynder at have den slags tanker. Således dumpede der en mail ind i indboksen igår angående en mulig undervisningsstilling. Og samtidig har jeg kig på en stilling som konsulær medarbejder på den danske ambassade. Så nu skal der bare overvejes, hvilke muligheder det giver.

Der er ingen slange...

Så har Line og Katinka været i Strasbourg et par dage, hvorved far her og Ea har været alene hjemme. Nåja, om vi nu har været alene er jo et emne for diskussion, men der er jo noget mere tomt i lejligheden, når der ikke er en lille pige, der vækker én om natten og i øvrigt underholder i løbet af dagen, når storesøster er i skole. Men, jeg skal jo ikke klage, for jeg har sovet glimrende de sidste par nætter og man kan jo nå lidt af hvert, når man ikke skal underholde hele tiden.
Overskriften her kommer i øvrigt af en lille spøjs hændelse fra sidste uge, hvor Line kom hjem en dag og begyndte at lede efter dækjern og cykelpumpe. Det skyldtes så, at der stod et belgisk par nede på gaden med en punkteret cykel. De ville gerne have haft cykelhandleren her ved siden af til at hjælpe, men han havde lukket. Og de anede tilsyneladende intet om cykler. Således lykkedes det manden at påstå, at der ikke var slange i dækket. Nuvel, den aldeles pænt påklædte Line - kjole og høje hæle - havde hurtigt hevet slangen ud, hvorefter vi lige pumpede cyklen og foreslog parret at rulle hen til byggemarkedet og investere i et sæt lappegrejer. En meget underlig oplevelse. Særligt i lyset af, at Tom Boonen tre dage forinden for trejde gang havde vundet én af forårsklassikerne. Altså synes prædikatet cykelnation at skulle tages med et gran salt, når det gælder Belgien.

Følelsesmæssige rutcheture

For søren da også en Påske vi har haft. Der var nedture af den helt store slags med min fars slagtilfælde, men heldigvis var der også store opture, så jeg nu med sindsro kan sige, at alting ser lyst ud.
Der var også lige en fantastik dag i gode venners selskab, hvor ølsmagning mv. dog slog benene væk under undertegnede, der dermed måtte bruge en ekstra dag på lige at komme sig. Det var vel også en slags nedtur, men dog én af de mere forventelige af slagsen.
Så var der den store vin-farce med bestilling af vin til brylluppet adskillige steder, hvorefter en tur til grænsen og en tur til Odder løste problemet.
Endelig var der en uendelig strøm af køer på motorvejene både til og fra Danmark, så man er lidt træt. Underligt træt, da der jo også har været mange hyggestunder og lidt afslappende graven i haven - nå nej, det var ikke afslappende for det lykkedes jo Line at stikke sig i storetåen med den store greb. Det kostede en tur til vagtlægen for at få en stivkrampevaccination og en penicilinkur.
Hm, næ lidt mat er man efter alle de oplevelser.

Twitter

Det er da en fantastisk lille funktion med dette mikro-blogging. Den
vågne læser har vel lagt mærke til, at der er blevet tilføjet en lille
widget her ved siden af. Det er så min mikro-blogging-verden. Her kan
jeg opdatere hele verden via diverse websites så som facebook med mere.
Der kan ikke stå så meget, men i det mindste så kommer, der da lidt nyt
næsten hver dag. I øvrigt vil jeg lige blære mig med, at jeg er helt
utroligt langt fremme på internet-fronten, idet jeg altså havde oprettet
en twitter-konto, inden der blev vist et indslag om fænomenet i
tv-avisen for nyligt.

Besværligt...

Nå ja, det er selvfølgelig min egen skyld, men nu sidder man så endnu engang og sveder over skatteregler mv. 20008 var på mange måder er underligt år, hvad indkomst angår. Ca. ½ år uden og så ½ år med lidt fra vikariater og så da lige et plaster på såret for det første halve år. Men, det var jo i to forskellige lande, så hvad gør man så? Tjaa, der er jo nok en løsning, men som altid med SKAT, er den nok ikke så simpel.

Bruce er nu lidt sej...

Ja, alstå Bruce Willis. Og hvorfor er jeg så lige kommet til at tænke på ham? Jo, det skyldes først og fremmest, at det lykkedes mig at få min gamle pladespiller i omdrejninger igen i sidste uge, og derefter indledte jeg en grundig gennemrodning af beholdningen fra mine unge dage. Og hvad gemte der sig så her? Et album med Bruce Willis hvor han på ganske udmærket vis har blandet egne numre med gamle slagere fra 60'erne. Nå ja, måske er der en grund til, at han har slået sine folder på skærmen frem for på scenen, men jeg synes nu stadig, at det er en glimrende plade.
Så vidt jeg husker blev den indkøbt alene pga., at det var Bruce Willis. Og det er nok sket ca. i 1987. Dengang havde storesøster fået en pladespiller, og så blev de hårdt optjente avispenge brugt til pladeindkøb i Viborgs førende musikbutik: Sound of Music. Bruce Willis havde indprentet sig hos mig via serien Moonlighting, hvor han spillede sammen med/overfor Cybil Shepherd, og minsandten om der ikke også var et soundtrack fra den serie i min samling. Jo, jeg har da vist haft en Bruce Willis-periode engang. Og læg nu mærke til at det var før Die Hard kom på plakaten. Jeg har jo haft lidt fornemmelse for kommende storhed... og, jeg synes nu også stadig, at han er lidt sej.

Og så kom solen...

Det har været en lille smule trist på det seneste her i Belgien. Altså
når det angår vejret. Koldt og trist. Og en følge deraf har været, at
jeg har hostet og nyst og pudset næse i snart lang tid. Kedeligt
kedeligt. Men nu skinner solen, og vinduet står åbent, og det er dog kun
5. marts. Dejligt må man sige.
Tiden går som sædvanligt hurtigt med alle de små gøremål man har. Nu
hvor Line er begyndt at arbejde igen, skal jeg jo have Katinka med, når
jeg afleverer Ea i skole. Så det tager lidt længere tid. Særligt når
forkølelse tager 60 % af ens energi. Var ellers lige kommet godt i gang
med at løbetræne igen ved hjælp af min meget insisterende
telefon-træner. Ja, Line gav mig den smarteste telefon i
fødselsdagsgave. Der var pulsmåler og skridttæller inkluderet, og så kan
man ellers hører en venlig men bestemt damestemme kommandere én op og
ned i tempo, mens man løber. Det er faktisk lige, hvad jeg har brug for.
Derudover planlægges den store fest. Der er sørme mange detaljer, der
lige skal ordnes og passes ind, men det begynder da at ligne noget. En
fest bliver der i hvert fald. Og gæster kommer der såmænd også...

Tosser på alle kanaler

Vi var i DK i sidste uge. Særligt for at se den lille nye kusine, som jo har gjort mig til onkel. Det er da ganske stort. Nå, aftenen før vi kørte hjem igen slappede jeg lige af med lidt TV. Først et par afsnit af Klovn, hvilket som altid fik én til at krumme tæer, men underholdende er det jo. Dernæst blev jeg kortvarigt optaget af en dokumentarudsendelse om Danmarks bedst sikrede lukkede institution. Her boede en lang række kriminelle med mentale handikap. Ja, egentlig var de ikke dømt som kriminelle til trods for, at de havde begået kriminelle handlinger af meget forskellig og relativt voldsom art, men da deres intelligens/IQ for størstepartens vedkommende var under 70 faldt de under reglen om, at man ikke kan dømme dem. Men forvaring kan de så havne i, og det var så tilfældet. Det var ganske bemærkelsesværdigt, hvordan de mennesker på nogenlunde velformuleret vis kunne fortælle deres historie, mens de samtidig et eller andet sted afslørede manglende forståelse for alvoren af deres handlinger. Hvad der gjorde det endnu mere bemærkelsesværdigt, var TV2's Zulu-ræs, der kørte på samme tid på netop TV2. Her var samlet mindst ligeså mange intelligensmæssigt underbemidlede mennesker, der så fik lov at smadre biler og campingvogne, hvorefter de så kunne kommentere løbene, deres konkurrenter og livet i almindelighed. Det var ikke ligefrem dybererækkende tanker. Særligt ikke fra den tidligere bokser Johnny Wahid Johansen - tidligere kendt som Johnny Bredahl. Ja, bare det at manden har ladet sig omdøbe til Wahid Johansen afslører da et kæmpe hul i de mentale evner. Man kan til tider undre sig over, hvordan enkelte individer af ringe intelligens havner i forvaring pga. af vold, mens andre skaber sig en karriere i bokseringen. Den store forskel er der jo ikke.