Billede af manden selv...

Når man har en datter på to år, der er eneste barnebarn i begge lejre, så bliver der taget rigtig mange billeder. Men mængden af billeder med datteren som motiv taget i betragtning må det siges at være en usædvanligt ringe andel af disse, hvor far selv figurerer. Så da der endelig blev taget et godt billede af ham, måtte det simpelthen på bloggen. Der skal lyde et stort tak til fotografen - Jørgen - der i øvrigt tog sig af det andet glas. Så drikfældig er jeg heller ikke endnu.
Billedet er fra Brügge, hvor vi opholdt os en enkelt aften på vores rundtur i det belgiske ølland. Dejlig tur med besøg hos munkene i Chimay og Westvleteren samt de tossede bryggere i Esen - og så et par stykker mere. Stor luksus at have en personlig ølguide med på sådan en rundtur. Det kan anbefales, men I må selv spørge ham, om han vil tage turen rundt igen...
Nå, ikke mere sludder. Vinder vi i morgen? Sæt et kryds her til højre.

Dag jojo

Nu har jeg haft besøgende fra den Dominikanske Republik. Altså her på bloggen vel at mærke. Ganske eksotisk må man sige. Og overraskende. Min besøgstæller-funktion kan som nævnt tidligere fortælle mig mange interessante detaljer ang. hvem der læser med og hvorfor de gør det. Det skal forstås på den vis, at man f.eks. kan se, hvad tilfældige besøgende har søgt på for at finde frem til bloggen. Det eksotiske besøg skyldtes så et google-opslag på ordene "dag jojo". Jeg har ingen anelse om, hvad det betyder på spansk/fransk eller hvad de nu taler i den Dominikanske Republik. Men min blogpost om ferrarien indeholdt ordene "dag jojo" (se posten "Beviset") og så opstår den slags pudsigheder. Om vedkommende fik noget ud af besøget er uvist...

Den travle verden...

Travle mennesker, uha. Godt man ikke rigtig hører til den gruppe. Ikke forstået på den vis, at man ikke kan have travlt med alt muligt mere eller mindre interessant så som at læse "1066 and all that" og "The Rise and Fall of almost everybody" (glimrende 'historie'-bøger). Men mere at forstå på den vis, at man ikke behøver smide sin datter i armene på en af pædagogerne henne i vuggestuen og så ellers spæne ud igen for først at vende tilbage kl. 18.30. Så jeg priser mig lykkelig for at være så priviligeret, at der er god tid til at få Ea afsted og så iøvrigt få den daglige dosis hverdagsfransk med pædagogerne. Det kan man såmænd lære meget af.

en øvelse...

Det er lidt af en øvelse at skrive på computeren mens Ea forsøger at hjælpe på bedste vis. Så skulle der pludselig opstå underlige ord eller sætningskonstruktioner, så er forklaringen altså kreativitet fra en 2-årigs hånd.
Vi er ellers alene igen i denne uge, mens Line er i Strasbourg. Det er lige ved, at jeg havde glemt, hvordan det var - dvs. kedeligt. Nå, ja det er da fint at være alene hjemme af og til, men fire dage i streg er egentlig ikke noget at råbe hurra for, så hermed er der endnu engang udtrykt foragt for det tåbelige arrangement, nogle franske politikere fik trumfet igennem for 50 år siden.
Og så gik Ea. Det er åbenbart ikke sjovt bare at sidde og kigge med. Så er det meget bedre at klikke løs på Olines (dr.dk) hjemmeside.
Nå, en sludder for en sladder bliver det vist i denne omgang - skynder mig videre...

Beviset

For at I nu ikke skal tro, at jeg løber med en halv vind (eller hvad det nu hedder), så kommer her beviset. Ferrarien fra den anden dag. Jo jo. Den var der igen.
Nå, ellers sidder jeg og forsøger at undgå at bevæge mig for meget, da den "gamle" krop nu kan mærke, at jeg var ude og spille badminton onsdag aften. Der er vist ikke en muskel i kroppen, der ikke på en eller anden vis blev bevæget, og da det var længe siden sidst, kommer efterveerne så idag. To dage efter... Men det var helt fantastisk at spille igen. Flinke mennesker i øvrigt - fjerboldtosserne som de kalder sig dvs. les fous du volant - ja det hedder klubben altså. Der er jo en ekstra bonus i og med, jeg kommer til at tale noget fransk med de indfødte. Og den slags er ellers ikke nemme at opstøve her i byen. Altså indfødte belgiere.
Ellers forberedes den store dag i morgen, hvor Line har fødselsdag. Spændende spændende. Om end det jo falder sammen med ølfestival, så der er mange interesser i spil.

Dingy Beauty Queen

Man skal selvfølgelig være varsom med at udtale sig om intelligens hos lyshårede unge damer, når ens kæreste selv har hår i en lysere nuance, men hvis I ikke allerede har set den efterhånden meget udbredte U-tube video om den amerikanske skønhedskonkurrence-deltager, der laver totalt ordblæver ved et simpelt spørgsmål, så kig her:

Big brother is watching...

Dette fænomen - en weblog - er jo et aldeles underligt fænomen forstået på den måde, at man ikke præcis ved, hvem man deler sine tanker og skriblerier med. Men, nu kigger jeg lidt med i den anden retning, idet jeg har installeret en besøgstæller. Den kan ikke ses - men nu fortæller jeg jo den er her - og den fortæller mig en helt masse om mine besøgende. F.eks. hvor I kommer fra. Så er det sagt. Det er jo ikke fordi kommentarerne oversvømmer mine blog-poster, så nu har jeg da etableret en form for tovejskommunikation.
En interessant detalje ved sådan en tæller eller statistik er, at den registrerer hvor IP-adressen er lokaliseret. Ja, det betyder, jeg ved hvor I bor... Og nu har jeg et par gange haft besøgende fra Spanien. Ganske sjovt, da jeg ikke mener at kende nogen i Spanien. Men, det kan man så komme til. Man kan selvfølgelig også sidde og håbe på, at det er en forlængst glemt rig onkel, der sidder og holder øje med én og bare venter på at donere et par millioner til nevøen. Men, jeg tror nu nok, jeg har styr på mine onkler og den slags.

Flere smarte biler...

Tilsyneladende var der oprydning nede på et af værkstederne i nabobygningen for igår havde de parkeret en række gamle klassikere lige uden for vores dør. Der var bl.a. to MG'er og en enkelt Bristol. Med blankpolerede træ-paneler og ægte læder på sæderne. Ikke en eneste plet, bule eller antydning af rust noget sted. Helt fantastisk må jeg sige. Endnu engang kunne man stå og sukke lidt...

Sikke en weekend!

Det kan jo ikke ligefrem kaldes en god weekend på sportsfronten. Viborg og Brøndby lammetævet! Nåja, man må jo indrømme at barndomsbyens hold stadig har en lille plads i den sportslige bevidsthed og det med Brøndby er også en gammel ting. Men nu falmer interessen. Der er jo heller ingen profiler tilbage, Suk suk!
Måske man skulle til at holde med Bruxelles eller Anderlecht...

nye detaljer

Ja den slags kan jeg altså ikke stå for - sådan noget med selv at lave afstemninger. Så da muligheden bød sig, etablerede jeg hurtigt funktionen. Den første afstemning jeg indbyder til er inspireret af det katastrofale og dybt pinlige 4-0 nederlag i den forgangne uge. Det fik jo én til at tænke et og andet. Så hop på vognen og giv udtryk for en holdning.

To gange på én uge...

Nå ja, det lyder måske ikke af meget for andre, men nu har jeg været ude og løbe for anden gang i denne uge, og det er lidt af et gennembrud for undertegnede. Har ikke rigtig haft overskud til at komme ud og dyrke konditionen og kroppens generelle velbefindende, men nu begynder det at ligne noget. Skal også til badminton på onsdag. Det er såmænd første gang i mange år, og jeg ser frem til det med stor fryd. Håber man kan følge med - her kommer det nu nok til at knibe med konditionen, men så må teknik og gamle rutiner veje manglerne op.

Savle savle

Jeg bliver lige nødt til at slynge en enkelt bemærkning ud omkring, hvilke fantastiske biler man har mulighed for at se udenfor sin egen dør, når man bor lige her. Stod netop og savlede over en granitgrå ferrari, der tankede op lige overfor. Selvfølgelig var det en tudegammel stødder, der sad bag rattet... sådan er det jo altid. Omvendt ville jeg jo nok være mere misundelig, hvis det var en fyr på min egne alder - for det ville da næsten være urimeligt.

Det digitale samfund...

Den belgiske verden er på mange måder forunderlig. Her kan man bestille en kabelpakke med tv og internet - og så få et kursus med i brug af internettet. Selvfølgelig en glimrende service, men det undrer mig voldsomt, at det skulle være nødvendigt. Men jeg har også en farmor, der er med på alt det her net-halløj. Og dermed får man jo indtryk af, at alle allerede er med på bølgen og ikke behøver introduktioner...

Hvilket sløvsind!

Jeg tror ikke, jeg gider undskylde mere. Mine blogposter må bare komme
med den frekvens, de nu kommer med og det kan selvfølgelig kun blive
bedre. Det er nu ikke fordi, der ikke sker noget i mandens liv. Der
arbejdes med tidsskrift og den slags og så boltrer man sig med det
sædvanlige bureaukrati. Den slags skal man jo tage på i ny og næ for at
holde sig i form. Lige for tiden er vi vendt tilbage til den
gammelkendte problematik med sygesikring. Nu er jeg jo ansat i en
virksomhed og så er situationen anderledes, end da jeg var arbejdsløs.
Men hvor skal jeg så være sygesikret? I Danmark, hvor arbejdsgiveren har
til huse, eller i Belgien, hvor jeg betaler skat? Uha, godt spørgsmål.
Men umiddelbart synes løsningen at være nemmere end sidst vi var i gang
med den sag. Så jeg har relativt lav puls og tager det med ro. På den vi
risikerer man jo også mindre for det store problem er umiddelbart, hvad
der i givet fald ville ske, hvis jeg faldt og brækkede benet. Ja, det
skulle jo nok blive ordnet, men hvem skal så betale? Det vil jeg da
helst ikke tænke på...
Er ellers faldet i lidt af et "serie-hul", da der for tiden kører en
glimrende og medrivende serie " Jericho" på en af de flamske kanaler.
Det er lidt i stil med 48 timer, hvor én mand stort set sørger for alle
løsninger i en lille by, der som en af de få har overlevet det
ultimative terroristangreb på USA. Dvs. at stort set alle større byer er
blevet udslettet af atombomber, og så kører den ellers derfra. Ganske
spændende om end de af og til fylder på med en masse underlige tangenter
og sidespor/-historier, der ikke lige fænger i samme grad som
hovedhistorien.
Nå, tilbage til arbejdet... vender tilbage snart (håber jeg).