Flyttedag flyttedag!

Nu er jeg langt om længe nået så langt med min private hjemmeside, at jeg har flyttet mine blog-aktiviteter dertil. Derfor vil jeg opfordre alle (?) mine læsere til at haste over på www.anderskristian.dk for at se værket. Under titlen: "Hovedet på bloggen" kan man så finde webloggen med alle de tidligere poster osv.
Der er også mulighed for at tilmelde ens email-adresse, så man simpelthen får besked, hver gang der er nyt.

Så vi ses derovre!

Gå når der er grønt...

Jeg mener at have læst det gode råd andre steder, men i hvert kan jeg huske at B.S. Christiansen efterlever det. Altså det med at man ikke skal gå når der er grønt lys, men når der er fri bane.
Jeg har netop set en belgisk fyr, der åbenbart mente, at det var meget bedre at stå på sin ret og leve efter, at man må/skal gå, når der bliver grønt. Således vadede han ud på vejen, da der faktisk endnu var rødt, men han havde jo lige set, at der også var rødt for bilerne, der passerede ham. Altså måtte der jo være frit. Men, så var det jo bare lige, at han befandt sig i den belgiske morgentrafik, hvor rødt ikke betyder rødt, hvis man lige kører med i en lang snor af biler. Dermed var der en bilist, der mente, at han godt lige kunne nå med over. Heldigvis - og det var søren suseme heldigt - bremsede bilisten. Hvad der dog var fuldkommen latterligt, var fodgængeren, der med det samme peger op på den stadig rødt lysende mand i fodgængerovergangen. Hans argument var med andre ord lidt vagt, men skulle der nu have været grønt, var det jo stadig et elendigt argument, hvis han havde ligget under bilen.
Alle børnene nåede over vejen, undtagen Rolf - han hang på en Golf...

Sure løg!

Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er mig, der er det sure løg eller det er den belgier, som jeg overfusede her til morgen. Han var jo lige ved at gå lige ud foran mig - der havde Katinka med på cyklen - så det var vel i sin orden at ringe med cykelklokken. At han så begyndte at påstå, at det var mig, der var galt på den, fordi jeg kørte ad en ensrettet vej (hvilket jeg var 100 % sikker på, var forkert - mente cykler var undtaget, som det er tilfældet mange steder her i byen), gjorde ikke sagen bedre. Så jeg blev sur over først og fremmest at blive irettesat, når nu man havde gjort sig den ulejlighed at undgå et sammenstød, og dernæst at få læst og påskrevet noget, man var helt sikker på var forkert. Men... så var det jo lige, at det viste sig, at manden havde ret. Lige præcis de 150 meter vej, som jeg kørte på, var ikke med nogen undtagelser for cykler. Så at jeg på mit ellers glimrende fransk havde fortalt manden, at han tog fejl, blev pludselig til en lidt pinlig affære. Heldigvis var han langt væk, da jeg opdagede den "lille" detalje, men det har nu ikke hindret mig i at gå og krumme tæer de sidste par timer.
Note til mig selv: Find en anden rute til vuggestuen!

En lettelse

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at den sidste måneds tid i det forgangne år var lidt presset og ikke mindst stresset, da min far skulle have en pace maker. Det plejer jo at være en forholdsvis simpel lille detalje, men ikke desto mindre gjorde en lang række uheldige omstændigheder det til noget der nærmest lignede et mareridt. Men, nu i dag lykkedes det så endelig at få indsat maskineriet, og dermed skulle det naturlige maskineri få den nødvendige støtte og komme op i omdrejninger igen, så vi kan få ham den gamle tilbage i hopla.
"Lettelse" er den oplagte betegnelse for det man føler, men samtidig rækker det ikke helt. Skal også lige først se ham være helt på højkant før armene kommer i vejret.

10'erne

Jeg har med vilje ikke lavet nogle nytårsfortsæt, der relaterer sig til
hyppigere opdatering her på bloggen. Det ville med sikkerhed være en
tabt sag. Og se bare. Der er allerede gået fem dage af det nye år, inden
jeg kommer til tasterne, så nu kan jeg jo rigtig spille bagklog. Nå,
dermed skal det nu ikke være sagt, at jeg ikke vil forsøge at skrive
lidt oftere. Det er så absolut min hensigt. En første lille tanke, der
kan udbredes til et større publikum, er det med, at vi nu har bevæget os
ind i 10'erne. Endelig er vi igen i et årti, der ikke skaber bøvl med
hensyn til netop udtrykket xx'erne. Nåja, 90'erne var da mere mundret,
men det er jo nok fordi, der engang var en sang om dem (jaja altså
1890'erne) og så kender man jo ikke rigtig nogen, der havde levet i
0'erne og benyttet det udtryk. Altså var det lidt svært at få et nært
forhold til. Til trods for man havde 10 år til at lære det.
Og er det egentlig ikke uhyggeligt, at vi nu er i 2010? Godt nok var der
meget postyr omkring 2000, men 2010 har alligevel oftere været et
katastrofeår, magisk år eller på anden vis vendepunkt i diverse film (af
mere eller mindre god kvalitet). Mon jorden så går under, tager
robotterne over, kommer der en invasion fra det ydre rum eller lever vi
bare videre, som vi altid har gjort. Tja, man hælder nok til det sidste,
men hvem ved. Måske sker der noget ekstraordinært i 2010...

Pyhh, belgisk snevejr

Jeg var lige ved at være bekymret for, at vi ikke ville nå at få glæde
af sneen - altså sneen i Danmark. Men nu betyder det ikke så meget om vi
når hjem til den danske sne, for vi har fået så rigeligt her i Belgien.
Og det skaber kaos af dimensioner. Som sidste år er der overhovedet ikke
noget beredskab til den slags, så der er endnu ikke hverken ryddet sne
eller saltet. Bilerne skøjter rundt - for selvfølgelig kan man da køre -
og jeg så bl.a. en lille Renault der stille og roligt gled ind i en
holdene bil, fordi føreren af førstnævnte ikke lige havde styr på
sagerne. Det spærrede så den resterende trafik i den gade. Og nu er der
jo en del bakker her i byen, så det hele stopper lidt, når man skal
opad. Det ender med at alle byens biler holder nede i et hul. Så bliver
der fredeligt her hos os, for det er lidt oppe på bakken.

Baby on board

Jeg fatter simpelthen ikke disse bagrude-skilte, hvor der står Baby on
Board. Betyder det mon, at føreren undskylder sin kørsel, men at han/hun
selvfølgelig vil køre som død og djævel, så snart spædbarnet er
afleveret i institution (sådan virker det til tider). Eller betyder det
mon, at føreren mener, at alle andre bør køre ordentligt fordi der er en
baby i bilen. I så fald er der vel grønt lys for at køre tåbeligt, hvis
der ikke er en baby i bilen. Altså siger man jo mere eller mindre, at
det er helt i orden at køre som en idiot, når der "kun" er voksne i
bilen. Jeg tror, jeg vil lave mig et skilt, hvor der står "living
creature on board - and would like to stay as such".

IKEA tour de force...

Vi tog lige 5½ time i IKEA i fredags. Stik den! Og ja, pigerne var med, så det er en hardcore familien Krogager Andersen, der power shopper, når der virkelig skal shoppes. Der blev købt låger til reol, spisebord, lamper, billedramme, potteskjuler og så det løse, der altid smutter med, når man besøger dette utroligt intelligent opbyggede marked. Ens behov vokser jo nærmest eksplosivt, når man ser, hvor smart og moderne man kan indrette sig, hvis bare man lige køber sådan én og sådan én.
Men vi er nu ganske godt tilfredse selvom, der smuttede lidt ekstra med. Vi fik alt det vi kom efter (lige bortset fra et sengetelt til Ea) og vi fik svenske kødboller og pommes frites, så der var rimelig tilfredshed over hele fronten næsten samtlige 5½ time.

Og der flyttes og flyttes...

Vi er ved at være færdige med den nok længste flytning overhovedet. Dvs. vi fik nøglerne den 9. oktober og har så taget en kasse eller to i ny og næ. Foreløbigt er det gået ganske stille og roligt og umiddelbart ser det fornuftigt ud. Vi skal nok nå det med andre ord. Om vi så får varme i den nye lejlighed er en helt anden sag for først var der lukket for gassen - af endnu uklare årsager, og da der så endelig kom et par fyre for at åbne idag, så fandt den ene, at selve installationen var så klamphuggeragtig, at de ikke ville åbne alligevel. Så nu skal vi lige have en VVS'er forbi i morgen eftermiddag og derefter et nyt besøg af disse friske fyre. Om det er noget specielt belgisk skal jeg lade være usagt, men tanken er meget nærliggende...

Det vildeste styrt

Så har man prøvet det med. Heldigvis uden den nyligt omtalte spænde-på-cykel og desuden uden passagerer. Og det var sørme godt det samme. Jeg tog nemlig det vildeste styrt lige uden for Parlamentet midt på Place Luxembourg i går. Ja, det var vel cirka det mest dramatiske, der skete i det område denne dag. Der var lige et par brosten, der var blevet sæbeglatte af regn og skidt, og pludselig smuttede cyklen. Sært nok kunne jeg følge hele styrtet og nå at tænke en masse (sådan føltes det i hvert fald), så jeg besluttede mig tilsyneladende for at lade tingene gå sin gang. Det resulterede i en vældig glidetur (jeg rejste mig ca. 2 meter fra cyklen) henover brostenene, hvorved jeg blev plaskvåd, men ellers var der kun en lille hudafskrabning på skinnebenet. Den mest forskrækkede var vist en medcyklist, som jeg netop havde overhalet. Sikke noget.

Moderne transportmidler

Susanne Birchow og alle mulige andre fitness-eksperter kan godt pakke sammen og gå hjem. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har banket min fedtprocent ned på nul og forøget min muskelmasse markant uden at betale en øre for det. Og hvordan går det så til? Jo, man bosætter sig i en by med mange bakker, anskaffer en cykel, en barnestol og en påhængscykel og knokler så ellers rundt til skole og vuggestue med sine døtre et par gange om dagen. Det ser nogenlunde sådan ud:

Bilfri dag - noget af det ringeste...

Ja, så var der i går endnu engang bilfri dag i Bruxelles. Som sådan en ganske glimrende ide. Det bliver man jo nødt til at synes, når man er en af de ca. 4 % af Bruxelles befolkning, der bruger cyklen til hverdag. Eneste lille hage ved den belgiske version af fænomenet er, at folk lader anarkiet råde. Alle færdselsregler bliver sat ud af kraft og man vader rundt midt på vejen, hvor de til lejligheden afstøvede cykler så bliver slingret rundt overalt. Oven i denne allerede opbyggede skepsis (vi har jo oplevet det et par gange) fik vi så i går en overdosis, idet vi havde arrangeret en tur til Gent samtidig med, at vi så havde overset, at der netop var bilfri dag. At de så i år havde udvidet vanviddet til også at gælde helt ud til motorvejen - dvs. også herude ved os - betød, at vi pludselig blev standset af en spontan politiblokade, blev gennet ind til siden og bedt om at efterlade bilen, hvor vi nu var. Alternativt vankede der en bøde. Raseriet var ganske svært at tøjle, når man pludselig stod på gaden med børn og pakkenelliker og så i øvrigt ca. 50 km til Gent. Det blev ikke bedre af, at der kørte masser af biler rundt - vel at mærke side om side med politibiler, der ikke gjorde en fløjtende fis ved det. Tanken om, at det hele skete den første gang jeg overhovedet kørte i min bil i den forgangne uge, var kun med til at gøre det hele værre.
Heldigvis var der andre - læs: Line - der kunne holde hovedet koldt, så vi kom til Gent med tog og havde en dejlig eftermiddag hos gode venner.

Indkøb af kajakker

Nu fik jeg vist nærmest sagt tidligere, at det eneste denne ferie var gået ud på, var projekter i sommerhuset. Det er nu ikke helt rigtigt, idet en stor plan for ferien var at få sat gang i indkøb af kajakker. Nu var vi jo blevet så usædvanligt vel-begavede til vores bryllup, så det var kun et spørgsmål om at bestemme sig for, hvilken type og slags vi ville have. I udgangspunktet var det lidt svært at finde ud af, hvor man skulle indlede sine undersøgelser af marked og materiel, men til at held havde vi så også fået noget så eksotisk som en gourmet-kajak-weekend i bryllupsgave, så i festligt og dejlig vennelag fik vi både afprøvet to forskellige typer kajakker, indøvet X-redning og H-redning for ikke at nævne indtagelsen af langtidsstegt kyllingelår (ca. 4 timer over bål), lammeragout og en lang række andre specialiteter, der i en lind strøm dukkede op af Janes taske. Alt i alt en helt fantastisk hyggelig weekend, der så efterfølgende resulterede i, at vi hastede til Surf og Ski i Horsens og investerede i to kajakker samt alt det udstyr, der nu hører sig til. Vi fik en god pris og nåede så i den sidste uge af ferien både at prøve nyindkøbene på lidt længere ture, men også i ganske høje bølger. Man kan faktisk surfe i en kajak!

Projekter i sommerhuset

Ferie skal jo ikke kun være ferie i ordets måske mest oplagte betydning. Der skal jo gerne være lidt projekter, når nu man har anskaffet sig et sommerhus. Så den seneste måned har - foruden almindelig ferieren og socialiseren med venner og familie - stået på et lille terrasseprojekt i den fuldstændigt usandsynligt og meningsløst lange indkørsel, der var anlagt ved sommerhuset, da vi købte det. Det indebar bl.a. anlæggelsen af en lille faskine (sig det ikke til nogen...), flytning af vel omtrent 2 tons sten, sining af sand, sten og jord og så alt det løse. Resultatet er foreløbigt godkendt, men nu venter vi så på, at der dukker noget græs op. Forhåbentlig bliver græsfrøene liggende og ikke blæst væk i efterårsstormene. For ikke at nævne skyllet væk af skybrud og deslige. Billederne her er en slags før og efter selvom, der måske ikke lige kan ses den store forskel.